Rettigheder. Viden. Inspiration


“Hvis du ofte vågner og opdager, at din sovemakker har søgt tilflugt på sofaen eller ligger med ørepropper i fodenden eller bare ligner en hængt kat i løbet af dagen, så bliv undersøgt," råder Oliver Zahle. Foto: Simon Klein-Knudsen/Gads Forlag.

Ny selvironisk bog om snorkning er mest for mænd

BØGER. Den danske filminstruktør, forfatter og satiriker Oliver Zahle tager snorkende mænd, som ikke vil erkende deres problem ved vingebenet i sin nye og underholdende bog om, hvordan han selv var ved at snorke sit parforhold i stumper og stykker.

Cirka halvdelen af alle danskere snorker, og jo ældre vi er, jo værre bliver det. Oliver Zahle derimod har altid snorket – men synes ikke, at det var et problem hverken for ham selv eller nogen andre, før han i en kostbar stolpehytte i Thailand skulle have en romantisk ferie med sin kæreste, der i stedet valgte at flygte ud af dobbeltsengen til fordel for en bunke puder på badeværelsets marmorgulv. Først der valgte han at forstå, at han havde et problem, indrømmer Oliver Zahle i sine nye bog ´Snorker jeg?!´, hvori han fortæller om sin rejse fra uanfægtet storsnorker til en hensyntagende snorker samt giver gode råd til andre snorkere og deres omgivelser. 

At Oliver Zahle skulle helt til Thailand på en 50.000 kroners kærlighedsferie, før det gik op for ham, at han har et snorkeproblem, tilskriver han i dag primært sin egen maskuline, manglende lydhørhed og egoisme for, som han erkender, ’det var jo ikke mig, der ikke kunne sove’. Hertil kom, at det havde været nemt for ham at overhøre de feminint diskrete vink med en vognstang, som hans kæreste Annika Smith rent faktisk allerede havde udsendt. Så diskrete, at han ikke havde opdaget hverken dem, og at det allerede derhjemme havde været fast praksis, at hun i hemmelighed stak af om natten til sofaen for så at vende tilbage til dobbeltsengen, inden han vågnede. I Thailand sov hun dog over sig på badeværelsesgulvet på grund af jetlag.

“En pinlig erkendelse er, at jeg jo simpelthen ikke har været i stand til at lytte. Ret skal være ret, Annika kunne også have sagt mere klart fra, men det endelige ansvar kan ikke tages fra mine skuldre. Og jeg har ikke lyttet.

Humlen er jo, at man ikke er til stede, når man snorker, fordi man sover. Hvis man konstant gik og rømmede sig, og folk syntes, det var irriterende, ville man selv kunne høre det og erkende det. Snorken bliver på den måde en test af, hvor meget du lytter og tror på andres udsagn. Og der må jeg jo se i øjnene, at jeg har fejlet med et brag. Jeg har ikke lyttet, ikke det, der ligner.

Eller værre: Jeg har måske lyttet, men ikke tillagt ytringen værdi. Hvis jeg skal være ærlig, har jeg tænkt, at Annika var for sart, og at det var hendes sarthed, der var problemet, ikke min snorken. Det kan jeg jo godt høre lyder fuldstændig forrykt. Det er lidt hen ad en “hvis jeg ikke har et problem, så findes det ikke”-mentalitet. Når noget er et problem for en person, er det jo et problem, uanset om man er sart eller ej,” erkender Zahle og fortsætter:

“Det har været noget af en øjenåbner for mig. Særligt fordi jeg først erkendte, at min snorken var et problem, da jeg selv havde noget på spil: Min romantiske (og ekstremt dyre!) kæresteferie. Det er stadig pinligt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket med Annika og mig, hvis jeg ikke havde flottet mig og bestilt den ferie. Den var en undtagelse, en engangsforestilling, men uden den er det ikke sikkert, at jeg ville have taget mit problem seriøst – i hvert fald ikke i tide.”

Ved hjemkomsten til Danmark følger parrets forsøg på forståelse af snorkning. Det første, som Oliver Zahle forstår, er, at snorkning er et tabu, selv om den kan føre til trafikulykker, brudte parforhold, skilsmisser og alvorlig sygdom. En høj pris for både snorkeren og den, der ligger ved siden af og bliver udsat for snorkning.  

Men herudover er snorkning også ifølge Oliver Zahle en kønspolitisk slagmark, hvor kvinder ikke kan lide at gøre partneren opmærksom på deres snorken, hvor mænd ofte benægter og overhører klager, og hvor kvinder synes, at det er synd at vække og forstyrre snorkeren, hvis snorken de ikke kan se løsninger på. Og hvor kvinder i øvrigt typisk heller ikke vil indrømme, at de selv snorker, da de stereotyper kønsroller tilsiger, at kvinders kroppe i al deres formodede renhed hverken afgiver lugte eller lyde, hvorfor de oplever det at klage over mandens snorken som ekstra svært at tale om.

“Som i alle andre aspekter af samfundet dominerer mænd også i soveværelset, og kvinder må affinde sig med, hvilke dårligdomme mænd har med sig og ikke vil ændre på – herunder højlydt snorken. At det er et vurderingskriterium, når kvinder dater mænd, hvorvidt de snorker eller ej, er kommet som en kæmpe overraskelse for mig. Tænk, at vi mænd kan gå rundt og prutte, pille næse og snorke og tro, at vores opførsel ikke har konsekvenser. Det kan vi godt gøre bedre.” 

Herefter følger Oliver Zahles jagt efter hjælp hos andre snorkere og eksperter. Han har forstået, at det er sundhedsfarligt at snorke, han er flov over, hvad han har udsat sin kæreste for, og han kunne egentligt også godt tænke sig selv at sove bedre om natten, og jagten går ind på specialdesignede ørepropper, næsestrips, halsspray, snorkeplugs, antisnorkepuder og mundstrimler til ansigtsbælter, armbånd, særlige madrasser til antisnorke-T-shirts og –bolde og andre uvirksomme remedier fra apoteket til søvnterapi. Men intet virker. 

Først da han på Rigshospitalets Center for Søvnsygdomme, hvor det blev fastslået, at han ikke lider af den behandlingskrævende tilstand søvnapnø, får anbefalet at forsøge sig hos en tandlæge med en særlig bideskinne mod snorkning til cirka 3.000 kroner mindskes nætternes lydniveau i dobbeltsengen. 

´Men Snorker jeg?!´ er ikke kun en selvhjælps-bog mod snorkning, den er også et dybt engageret forsøg på at gøre op med forestillingerne om, at par nødvendigvis skal dele seng og soveværelse. At det er et krisetegn og en fallit, hvis man sover hver for sig. Hvorfor sover vi ikke hver for sig, hvis vi vækker hinanden? spørger Oliver Zahle, der ikke køber vores ifølge ham historiske og kulturelt betingede forståelse af dobbeltsengen som symbol på det gode parforhold.  

At vi partout skal sove sammen stammer tilbage fra dengang, hvor vi var bange for nætterne på grund af manglende lys, og hvor vi frøs om natten i de uopvarmede huse, hvorfor ingen sov alene, siger Zahle, der i dag mestendels sover for sig selv for at være sikker på ikke at forstyrre.  

“Kan det virkelig være så tabuiseret at sove hver for sig, at man hellere vil blive opereret uden nogen forsikring om, at det vil hjælpe? Det synes jeg er foruroligende, og det viser, at det tabu, der er omkring snorken, er absurd stort. De dur ikke, at vi ikke tager problemet seriøst og bare joker med det. Jeg startede selv ud som snorkebenægter, og jeg jokede med det. Jeg lærte heldigvis at lytte og har indset, at snorken ikke bare er et privat problem, det er også et socialt problem, et samfundsproblem. Og først og fremmest behøver det ikke at være tabu,” skriver Zahle, der opfordrer snorkere til at blive udredt hos lægen og herefter finde frem de relevante løsninger: 

“Hvis du ofte vågner og opdager, at din sovemakker har søgt tilflugt på sofaen eller ligger med ørepropper i fodenden eller bare ligner en hængt kat i løbet af dagen, så bliv undersøgt. Måske går du rundt med ubehandlet søvnapnø, og det er ikke bare en gene, men noget, der kræver behandling, for det er farligt for helbredet. Og selv hvis du ikke har søvnapnø, kan det være, at du får redskaberne til at blive din snorken kvit og skåne dine medmennesker og dig selv for yderligere gener.”

´Snorker jeg?!´ er en meget personlig, livlig, småsarkastisk og tilstræbt selvironisk beretning om en midaldrende mands behjertede forsøg på ikke at ødelægge sit parforhold på grund af en ufrivillig snorken, som fik partneren til at ligge vågen nat efter nat og kæmpe for en smule søvn.  

´Men, Snorker jeg?!´, er samtidigt – om end en smule mere indirekte – også en tankevækkende fortælling om, hvor svært det kan være som kvindelig partner til en snorker at trænge igennem tabuiseringen hjemme i soveværelset, selv om man er en ellers stærk og kønsrolle bevidst kvindelig SF-politiker i Københavns Borgerrepræsentation, som Zahles kæreste er. Og på den måde er der også gode tanker og råd at hente for kvinder i denne ellers mere friskfyragtige mand-til-mand-afrapportering fra snorkelandet.  

Oliver Zahle: ´Snorker jeg?!´ er udkommet på GAD’s forlag og koster 199,95 kroner

 

 

 

 

 

 

kultur, sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner