For første gang i flere år sker der nu noget indenfor behandlingen af blærekræft. Flere videnskabelige studier, hvor også blærekræft er inkluderet, er undervejs.

Hvert år får omkring 2000 danskere konstateret blærekræft. Sygdommen rammer oftest ældre personer – og er mest almindeligt hos personer over 45 år. Der er tre gange flere mænd end kvinder, der får diagnosen blærekræft.

Antallet af personer, der får stillet diagnosen, er faldende ligesom antallet af personer, der dør af sygdommen, også er faldende.

Symptomer

Blod i urinen. Dette er det mest almindelige symptom, og man bør i dette tilfælde altid kontakte sin læge, også selv om det bare er sket en enkelt gang. Man kan godt have blod i urinen den ene dag og ikke den næste. Blødningerne er som regel ikke konstante, men kan komme og gå. Blod i urinen (hæmaturi) kan også være symptom på kræft andre steder i urinvejene eller i nyren. 

Der kan ligeledes forekomme andre symptomer:

• Hyppig trang til at lade vandet
• Smerter ved vandladning
• Trykken eller lette smerter bag skambenet
• Tilbagevendende infektioner i urinvejene/blærebetændelser. 

Årsager til blærekræft

Rygning

Rygning øger med ganske stor sikkerhed risikoen for kræft i blæren – ligesom rygning i øvrigt øger risikoen for mange andre kræftformer. Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år man har røget, og jo flere cigaretter man har røget dagligt. Man mener, at omkring halvdelen af alle tilfælde af blærekræft skyldes tobaksrygning.

Aromatiske aminer

Er man udsat for visse aromatiske aminer i sit arbejdsmiljø, har man en øget risiko for at udvikle blærekræft. Aromatiske aminer er kemiske forbindelser, som blandt andet bliver brugt til fremstilling af farvestoffer i maling, trykfarver og hårfarver og i gummiindustrien.

Arsen

Man har øget risiko for at få blærekræft, hvis man i sit arbejde indånder arsen og uorganiske arsenforbindelser. Det kan f.eks. være, hvis man arbejder med træ-imprægnering, glasfremstilling, produktion og arsenikholdige pesticider og elektronik. I visse dele af verden er drikkevandet arsenholdigt, hvilket også øger risikoen for blærekræft.

Stenkulstjære, beg sod og visse mineralolier

Kontakt med stenkulstjære, beg samt let- og ubehandlet mineralolie øger risikoen for at udvikle blærekræft.

Produkter til hårfarvning mistænkes

Frisører har en øget risiko for at udvikle blærekræft. Det kan muligvis skyldes, at de er udsat for forskellige produkter til hårfarvning.

Men, der behøver ikke at være en konkret forklaring. Kræft kan også udvikle sig, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag.

Behandling

Hvis man har en lille kræftknude i blæren, kan man få den fjernet ved en kikkertoperation. 

Hvis lægen vurderer, at der er risiko for, at kræften kommer igen efter kikkertoperationen, kan man få tilbudt blæreskylning med kemoterapi for at forebygge et tilbagefald. 

I nogle tilfælde af blærekræft får man fjernet hele blæren ved operation. 

Hvis operation ikke er mulig, kan man i nogle tilfælde få tilbudt strålebehandling. Og hvis kræften har spredt sig uden for blæren, kan man som regel blive tilbudt kemoterapi og i nogle tilfælde immunterapi. 

Blærekræft er et sygdomsområde, hvor der ikke er sket særligt nævneværdige fremskridt de sidste mange år, og der har været tvivl om, hvorvidt immunterapi ville have samme overbevisende effekt som inden for mange andre kræftformer. Men i 2017 blev immunterapeutiske stoffer til behandling af blærekræft med spredning, Opdivo (Nivolumab) og Keytruda (Pembrolizumab) godkendt, og det ser ud til i nogle tilfælde at have god effekt på sygdommen. Lige nu er der flere nye produkter på vej, som forventes godkendt i efteråret 2018.

"Hvis man en dag kan nå så langt som til at kunne behandle den primære kræft med immunterapi som erstatning for kirurgien, så er meget vundet,” siger formanden for Blærekræftforeningen, Børge Tamsmark. Han har selv fået fjernet sin blære, og det har betydet inkontinens og impotens.

I en årrække har der ikke været særligt meget ’godt nyt’ til patienter med blærekræft med spredning. det kommer der nu.

Overordnet går det fremad med kræftbehandlingen i Danmark, og stadig flere kommer i behandling inden for de tidsfrister, der er fastsat i kræftpakkerne. Men ser man på enkelte kræftformer, er billedet et andet.

Medicinrådets godkendelse af to immunterapi-stoffer til behandling af blærekræft repræsenterer indtoget af et helt nyt, og særdeles lovende behandlingsprincip for blærekræftområdet. Det mener overlæge på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, Mads Agerbæk.

ESMO2017: Patienter med blærekræft, der får immunterapi-midlet Keytruda (pembrolizumab) efter først at have fået kemoterapi overlever meget længere, end hvis de var fortsat med kemoterapi alene.