Virker kosttilskud på migræne?

Der er ikke mange producenter af kosttilskud, der ikke siger, at deres produkter har fantastisk virkning forebyggende mod migræne.

Men kan de noget, eller er det penge ud af vinduet at forsøge? Det er et lidt kompliceret spørgsmål.

Jeg har ikke været heldig at få resultater af ret mange konventionelle, forebyggende behandlinger. Et enkelt (sibelium) har jeg haft resultat af i nogle perioder, men af en eller anden grund er det ikke noget, som lægerne "tror på" virker eller et, "de normalt bruger", så de vil ikke nødvendigvis udskrive det til mig eller beder mig stoppe med. Dette gælder også den ene neurolog, jeg har været inde over med migrænen. Og det ene af de to smertecentre ville heller ikke udskrive det.

Så jeg måtte forsøge at hjælpe mig selv. Og kosttilskud kan man få fat i nemt og relativt billigt. I hvert fald i dag, hvis man handler de rigtige steder eller i andre EU-lande via ebay og Amazon.

Min historie med kosttilskud begyndte, da jeg efter et fald fra hest, da jeg var i begyndelsen af 20'erne, pludselig fik hyppigere migræneanfald. Jeg gik til den lokale helsebiks og bad om hjælp. Han sendte mig hjem med produktet matremin fra Biona, og jeg tog tre piller - 300 mg - dagligt. Det hjalp, og det brugte jeg nogle år. Desværre blev det produkt forbudt på grund af ulovlig reklame. Det tilsvarende produkt "tanacin" havde slet ingen virkning på mig, men jeg ved, at det har det hos andre. 

Men jeg har prøvet videre med kosttilskud. Nogle har en direkte effekt, andre virker ved at bedre søvn eller give mere energi, og derfor øger de også den samlede livskvalitet. Og andre virker slet ikke. 

Der er rigtig mange producenter af kosttilskud, der lover, at de hjælper på migræne. Og der ER faktisk videnskabelige resultater bag nogle af de virksomme kosttilskud.

Lægerne behandler migrænepatienter efter "referenceprogrammet for hovedpinesygdomme". 

Deri står som mulige forebyggende midler (blandt andet tabel 3.6) nævnt 400 mg B2 og 360 mg magnesium. Og de er afgjort værd at prøve, da bivirkningerne er minimale. 

400 mg B2 kan så vidt jeg ved ikke købes herhjemme, men kan faktisk udskrives som magistrel recept og laves specielt på Glostrup Apotek og sendes til dit apotek. Det er bare ikke alle læger, der vil gøre det. Så mange, deriblandt mig selv, er nødt til at skaffe det selv. Men flere steder på nettet kan de købes som 100 mg (så kan man spise fire hver dag), og på ebay eller Amazon kan de købes både i 100 og 400 mg. Husk at der kommer told og moms på, hvis de afsendes fra lande udenfor EU. B2 er vandopløseligt, og det, du ikke bruger, kommer bare ud med urinen. Den eneste bivirkning er, at dit urin bliver kraftigt gult, men det er ikke farligt. 

Magnesium er lidt mere kompliceret, da det findes i flere former. Du skal kigge på glassets ingrediensliste for at se hvilken type, der er tale om. De uorganiske hedder magnesiumoxid eller magnesiumhydroxid. Og de optages i nogen grad, men ad samme kanaler som andre mineraler og kan derfor forstyrre balancen. Og de kan ikke optages fuldstændig, og resten gør din afføring tyndere. Derfor sælges magnesiumoxid også som afføringsmiddel under navnet magnesia. De organiske typer, der optages bedre, og som ikke giver tynd mave, hedder magnesiumcitrat, magnesium-l-pidolat og magnesiummalate. Der findes muligvis flere, jeg ikke kender til. Nogle sælges som en blanding af de to former, andre sælges som depotmedicin, der optages over 12 eller 24 timer og derfor giver mindre sandsynlighed for tynd mave. Hvad der virker er ikke til at forudse, så du må prøve dig frem. Magnesium har ingen virkning på mig, selvom jeg har prøvet dem flere gange og i flere former, men b2 har definitivt virkning på mit samlede antal af anfald om måneden. Og på hvor svimmel jeg bliver under og efter anfald. 

Næste gang fortæller jeg om flere kosttilskud, der måske kan hjælpe, men hvor effekten ikke er bevist. Måske fordi de kun virker for ganske få, måske fordi der ikke er lavet undersøgelser af produkterne ift. migræne.