Vigtig viden - eller ligegyldig info?

Ja, den overskrift må du så tolke selv. Du kan så drage din egen konklusion, når du har ' læst ' det sidste punktum.

Med tre måneder til jul (jaja, hvem tæller) kan jeg ikke lade være med at tænke.

2020 - corona - covid-19 - det må vist være det, der er at sige om det.

Jeg 'plejer' at være på rehabiliteringsophold på sclerosehospitalet hvert år, men det blev ikke sådan i år. Jeg var skrevet op til et fire ugers forløb, men valgte i maj måned at sætte min henvisning i bero. Det gjorde jeg af flere årsager i samråd med sclerosehospitalet. 

Corona ville forlænge og udsætte min henvisning på ubestemt tid.

Corona ville gøre, at jeg ikke kunne få fire ugers indlæggelse.

Corona var og er ikke en velkommen gæst!

Corona gjorde OGSÅ udslaget for mig. MEN det var samtidig en beslutning, jeg også selv tog, at annullere min henvisning.

Hvorfor nu sige nej tak til ' mit andet hjem? Fordi mit behov ikke er der lige nu.

Jeg fik jo en hund igen her i foråret, jeg var tvunget til at tænke i andre baner, for corona lukkede Danmark ned. Mit behov diagnosemæssigt har faktisk ikke været der. Det er vildt at tænke på. Det er jo faktisk dejligt, at jeg FOR DET MESTE kan navigere i og med mine tilstande og udfordringer.

Burde jeg ikke også kunne det nu, hvor jeg rent faktisk kan 'fejre' 10 års jubilæum med sclerose her til januar 2021. Ja og nej, for er meningen ikke med livet, at det er en stor læreproces? Jeg lærer jo stadig til dato at skulle mestre mig og mit med mit badge: Jeg har sclerose (jeg er ikke sclerose). 

Der er dage, hvor jeg slet ikke bemærker det. Og der er dage, hvor sygdommen skærer tænder som i SKÆRER TÆNDER! Når jeg selv ikke er helt bevidst om det, er det jo godt, at min omgangskreds og nærmeste er det...

Tilbage til sclerosehospitalet: Jeg har været og er stadig beskæftiget med gode ting for mig, som har bevirket, at jeg ikke har følt behovet for rehabiliteringsophold. Jeg har fundet dansetrinene (vores statsminister siger, at vi skal danse med corona) i dette år, hvor jeg har kunnet valse mig igennem den med et stort smil og tilfredshed.

Bevares, jeg har også haft en MEGET stor belastning hen over sommeren. Min far har været meget syg, og det var mere alvorligt end som så (apropos mit tidligere skriv her på bloggen om at være pårørende eller indehaver selv).

Tre måneder, der sugede ALT ud af mig. Tårer der trillede i lind strøm, stressbelastning, og jeg kunne blive ved. MEN vi er på den anden side lige nu og skal nu lære nye dansetrin her i familien. Men som sagt tidligere: Livet er en stor læreproces, og vi lærer stadig, også her i min hverdag, familie mm.

Jeg vil sige sådan her: Dette år havde ingen kunne spå om. Havde ingen kunne forudsige. Havde ingen troet skulle være, som det har været, og stadig er. For så er jeg sikker på, at der var blevet pudset krystalkugler i flæng.

VI stepper os frem mod mørkere tider, et vejrskifte, vi danser vores egen dans, vores egen vej - MEN forhåbentligt med lyst sind (fordi vi fortjener at give os selv ro og styrke). 

Er dette blogindlæg vigtig viden?

Eller er det ligegyldig info?

Det giver meget god mening i mine ører. Jeg fortsætter MIN dans og valser forhåbentligt udenom denne corona....så jeg ender ud i en piruette med armene i vejret...alt imens jeg vil bruge mit citat: TRO PÅ LORTET.

Nå, det var så det!
Systemfejl
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Søndag, 26. september 2021

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://propatienter.dk/