4 minutes reading time (788 words)

Turen til Tyskland

Turen går til Frankfurt, Tyskland, nærmere betegnet hos Dr. Vogel👨‍⚕️🇩🇪.

Siden jeg blev syg, har jeg og familien lagt penge til side hver måned som en nødløsning, hvis jeg nu ikke vil blive rask af den behandling, jeg fik i Danmark.

Jeg er desværre i den uheldige situation, at jeg ikke har haft forsikringer eller pension, der gjorde, at jeg kunne få nogle penge tildelt, da jeg blev uhelbredelig syg. Så jeg var på bar bund eller hvertfald ikke forberedt rent økonomisk på den situation. Så at lægge penge til side har været min form for livs/ulykkesforsikring på længere sigt.

I oktober 2018 var jeg fast besluttet på at få behandling i udlandet. Det var min elskede storebror, der arrangerede det hele for mig, da jeg selv ikke kunne overskue noget som helst på det tidspunkt. 

Jeg vidste at behandling i udlandet kostede mange penge, derfor besluttede jeg at lave en lille Facebook indsamling, så jeg fik nogle startpenge fra venner, familie og bekendte. Det betød meget for mig, at folk villel donere penge til mig, og det gav mig også et boost og anerkendelse, at folk ville mig godt og tænkte på mig. Jeg vidste, at rejse til udlandet for at få behandling ville blive rigtig dyr både med fly hotel og behandlinger på hospitalet.

Jeg tog til Tyskland og fik syv behandlinger af noget, der hedder regional kemoterapi, hvor man stak en nål i lysken på mig. Nålen førte op til det præcise sted i halebenet, hvor tumoren var, og lægerne kunne følge med på scanneren. Når området var fundet, blev kemoen så sprøjtet ind, og der blev lukket for blodtilførelsen i det område, så tumoren ville få svært ved at få næring og dermed vokse. 

I den periode, hvor jeg hver måned tog til Tyskland og blev behandlet hos Dr. Vogel, fik jeg samtidigt kemo i Danmark. Jeg fik altså dobbeltbehandling, og det var rigtig hårdt forløb, både fysisk og psykisk, med mange bivirkninger, og føleforstyrrelserne fra den periode har jeg den dag i dag. Bare rejsen var meget hård. Men jeg ville bare blive rask eller få det bedre, jeg var meget desperat for at få hjælp og var ikke parat til at dø allerede ⚰️

Inden jeg tog afsted til Tyskland, kunne jeg gå forholdsvis normalt. Den dag i dag kan jeg ikke gå særlig meget, hvilket skyldes mine kemobehandlinger fra Danmark og Tyskland. Jeg har også fået skader i ryggen og skulderen, da kemo er hårdt for kroppen. Jeg var nødt til at bide det hele i mig, for var kemoen nødvendig, måtte jeg leve med efterfølgende bivirkninger. 

Jeg mødte mange danskere i Frankfurt, som følte sig svigtet og opgivet af det danske system. Nogle af dem blev raske eller fik det bedre, og håbet om, at det også skulle ske for mig, blev jeg ved med at tro på hver dag 🙏

Allerede ved 1. behandling krympede min kræftknude ved halebenet, og det gjorde, at min livskvalitet blev meget bedre. Jeg fik færre smerter og måtte tage mindre smertestillende medicin, og for mig var det pengene værd.  Min tumor var ca 3,8 cm første gang, jeg kom til Tyskland. Efter syv behandlinger kom den ned på ca 1 cm.

Efter syv behandlinger kunne jeg så have fået noget, der hedder microwave, hvor man brænder kræften væk via små elektriske dioder, der føres op til området gennem lysken.

Jeg ville have taget imod microwave efter nummer otte behandling, men pludselig begyndte jeg at få det dårligt, da jeg kom tilbage til i Danmark og modtag kemo kort efter.  Jeg havde ikke fortalt lægerne i Danmark, at jeg tog behandling i Tyskland, da det var vigtigt for mig at vinde denne kamp ved at tage sagen i egen hånd, plus jeg var bekymret for, at hvis jeg sagde det, så ville jeg ikke være berettiget til hjælp herhjemme. Så jeg holdt det for mig selv. Lægerne havde jo også altid sagt, at de ikke kunne gøre andet for mig end bare at give kemo, så da min kræft spredte sig, følte jeg mig svigtet af systemet og følte ikke, at jeg blev lyttet til. 

Jeg kunne være død, hvis jeg ikke var kommet til hospitalet, da jeg fik det dårlig, sagde lægen. Alle mine blodværdier var enten for høje eller for lave, og jeg fik en masse ekstra blod tilført.

Lægerne troede, at det skyldtes blandingen af behandlingen i Tyskland og i Danmark, plus at jeg tog højdosis c-vitamin intravenøst.

Jeg har givet ca. 40.000kr pr. behandling i Tyskland inklusiv hotel ophold og fly. 

 

Jeg fik syv behandlinger hos Vogel. Måske skal jeg have flere behandlinger hos ham igen på et tidspunkt, måske microwave. Det må tiden vise... 

 

 

Næste blog handler om Kina og deres teknologi indenfor kræft🇨🇳

Om at svare på selskabsspørgsmål og bruge Candy Cr...
Folketingsvalg 2019 – hvor er ansvarligheden?
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Lørdag, 25. september 2021

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://propatienter.dk/