Status efter lungevolumenreducerende operation i februar

Hvor ville det bare være dejligt at kunne sige, min lungeprocent er steget med så-og-så meget.

Men grundet coronakrisen bliver jeg ikke kaldt indt til tjek – normalt er der ellers tjek efter en måned, efter tre måneder og efter et år.

Jeg har en tid i februar 2021.

Så jeg må måle mig selv i min kunnen og færden – og kan jeg så sige, at jeg har fået en operation, der er lykkedes?

Det mener jeg at kunne svare ja til ud fra de parametre, jeg kan måle mig selv med – før og efter.

Jeg skal huske at klappe mig selv på skulderen – for jeg har trænet hver eneste dag siden operationen – det er få gange, der kan tælles på én hånd, hvor jeg har sprunget over.

Og jeg kan mærke, at jeg helt klart er blevet stærkere og mere udholdende. Operation eller ej – at træne virker for alle os med dårlige lunger og er så vigtig.

De sidste par dage har jeg f.eks. knoklet i haven – meget mere end jeg kunne arbejde sidste år. Jeg har luget mit rosenbed, jeg har skåret græskanter af, jeg har skrubbet terrassen med fugesand og selv flyttet tunge plante krukker.

Det kunne jeg ikke før i samme grad.

Jeg har tabt seks kg – det bekommer mig så godt (og så er der jo det mindre at slæbe på), jeg er naturligt træt om aftenen, men sover ikke til middag, hvilket jeg gjorde meget før.

Selvfølgelig har det også en betydning, at jeg ikke kan være på arbejdspladsen pga. coronasmittefaren, og dermed er der jo mere energi til det herhjemme.

Det har været svært ikke at kunne mødes med kollegerne og sige farvel, men det har ikke været muligt.

Nu føler jeg mig godt tilpas med hjemmelivet, bortset fra at jeg jo hører til de sårbare, og derfor stort set kun færdes på vores egen matrikel.

Og jeg er stadig sindssygt bange for smitten.

Men tilbage til operationen, som jeg tror har været vellykket, om end det har været en meget hård omgang.

Man bliver ikke lovet guld og grønne skove, man får formentlig forbedret sin lungefunktion lidt eller lidt mere – men man ved også, at det holder fire år, så det gælder jo om at nyde det, man har fået med sig.

Min drøm var at kunne gå lange ture uden at blive forpustet. Men det er ikke opnået – måske det kommer.

Så kombinationen af at få mere energi og overskud, dels pga. operationen, dels fordi operationen måske netop har givet den energi, der skal til for at kunne træne mere og hårdere er nok det, der giver mig følelsen af, at operationen har været vellykket og også, fordi jeg ikke skal på job hver dag.

Hvis jeg bliver tilbudt en operation med den anden lunge, vil jeg sige ja tak, og hvis andre får tilbuddet, skal man ikke betænke sig – selvom det er en stor operation.

Og tiden arbejder jo for os, måske de snart kan noget andet og mere …