Men for at sige det helt kort, så er det en af de ting, jeg har haft på min bucket list (den der ønskeliste, tossede mennesker laver for at holde sig selv op på ønsker, der er lidt udenfor komfortzonen), siden jeg var helt ung.
Dengang gik jeg i vandet i marts, bare fordi solen skinnede lidt en påske, så fødderne var hvide af kulde, mens kroppen ydmygt bad om mere. Men jeg havde aldrig forfulgt ønsket, for det krævede alt for stor overvindelse hver eneste gang, jeg bare nærmede mig vandet – uanset hvor varmt, det så end blev.
MEN det er så fantastisk godt for sclerosepigen at få nulstillet nervebanernes signaler til hjernen og temperaturreguleringen. Spasme Angina løven er ikke helt enig, og han kræver noget mere forsigtighed og tilvænning – men han har helt grønt lys fra lægernes side af, så det er bare at komme i. Ud over sclerosepigens effekt af vandet, får jeg også bonus i form af mindskede smerter, øget restitution, ingen snotnæse og ondt i halsen og et kæmpe kick af endorfiner som skyller igennem kroppen, så man aldrig kan være sur eller i dårligt humør efter sådan en omgang. Man er bare lykkelig som en gris, når man har gjort noget så godt for sig selv. Jeg bliver helt og aldeles hooked, og for hver gang, jeg lader min krop sænke ned i det skønne iskolde vand, bliver kroppen mere og mere ivrig efter en tur mere.
Havde det ikke været for vores interne tidsfrist i den klub, jeg går i, så ville jeg have svært ved at stoppe igen. Vekselvirkningen ved at gå i den 90 grader varme sauna (som føles som en meget varm dag på stranden) og derefter at kunne svale kroppen af i det kølige og lindrende vand er SÅ fantastisk. Det vil jeg helt klart anbefale andre at prøve. Og hvis du nu tænker, at jeg er skør, eller at du aldrig har været til koldt vand, så kan jeg berolige dig med at sige, at det har jeg heller ikke været siden den en tur i min ungdom. Jeg var den i min familie, som pænt stod i vandkanten med kun storetæerne i vand og havde så svært ved at komme længere ud. Jeg kan heller ikke fordrage kolde brusebade – det lærer jeg så aldrig at holde af, for det er en HELT anden oplevelse end at omslutte hele kroppen i vand på en gang, vel at mærke EFTER man er gennemvarmet og virkelig trænger til at få slukket lidt for heden.
Så endelig er jeg kommet i gang med dette års sæson af vinterbade-velværet, og det var på høje tid. Jeg var syg flere gange sidste år, fordi jeg ikke nåede ordentlig i gang pga. ombygning og reparation af saunaen. Og det gider jeg altså bare ikke – at være syg.
Eneste punkt, man skal være særlig opmærksom på, hvis man ønsker at springe ud i det kolde gys, bortset fra hvis man af helbredsmæssige årsager er frarådet vinterbadningen, er at få væske nok. Det kræver en del vand indenbords for ikke at dehydrere og blive dårlig.
En anden ting på min bucket list er at komme ud at danse, hvilket jeg så var dagen før. På fuldmåne-fredagen svingede jeg stængerne til tonerne fra min ungdom, og da jeg elsker at danse, og jeg ikke har været særlig god til at prioritere det i mit gamle liv, så skulle den bare have fuld gas, koste hvad det ville.
Min bucket list består nemlig af rigtig mange ting, som giver mig glæde, udfordrer mig, gør mig lykkelig og booster min krop – også selv om det koster på energikontoen og kan risikere at sende mig på langs efterfølgende. Men vi har kun et liv, og det skal leves så fuldt og helt som muligt. Jeg vil kunne se tilbage på et liv, hvor jeg ikke missede alt for mange af de fantastiske ting, som gør mig glad.
Nu vil jeg ikke remse helt min liste op – det ville også sætte mig under et voldsomt pres. Men jeg skal også, udover at vinterbade, cykle i bjergene og danse meget mere, blandt andet prøve at køre motorcykel, udfordre min højdeskræk gentagne gange, lære et sprog mere, synge gospel og lave en fotosession…
Der er mange, mange flere ønsker, jeg ikke vil kede jer med, men jeg vil gøre det, fordi jeg VIL og endnu KAN.
Vil du være med? Eller har du lavet din egen bucket list, som du kan krydse af på? DET håber jeg 😊
Jeg hedder Franciska Vesterholm – jeg er 47 år og mor til to piger på 15 og 18 år. I 2007 fik jeg konstateret sclerose.
Som så mange andre fik jeg tilbudt medicin, der skulle dæmpe frekvens og omfang af attakker som følge af sygdommen. Medicinen blev dog fravalgt igen efter fem år pga. for omfattende bivirkninger. Beslutningen blev taget i oktober 2012 i samråd med egen neurolog, og nu fokuserer jeg på bevægelse, motion og kost som alternativ. Jeg gik fra ikke at kunne cykle, holde balancen og mærke hele højre side til at fungere normalt ved at træne hårdt mange gange om ugen, efter jeg fik diagnosen.
Efter flere års tovtrækkeri med sygehuset i Roskilde og trykken for brystet i en grad, som gør, at jeg ikke kan gå en almindelig tur uden at hive efter vejret og blive enormt træt, stilles yderligere diagnosen spasme angina endelig i efteråret 2018 af Bispebjerg Hospital – heldigvis reagerer jeg med god effekt på behandling med depot nitroglycerin.
Jeg har efterfølgende uddannet mig til fitness- og spininstruktør og har arbejdet som instruktør for personer, der får vedlagsfri fysioterapitilbud i et lokalt fysiocenter igennem fem år. Nu underviser jeg på almindelige bikehold i LifeClub Roskilde efter nyeste teknologi, primært for raske, men her er også plads til folk med skavanker.
Jeg deler desuden mine erfaringer og medvirker til at motivere andre med sclerose til at få mere fysisk aktivitet i deres dagligdag gennem Facebook-gruppen ”Træning med sclerose – for folk med diagnose”. På sitet deles vores sejre, og vi hepper på hinanden – vi paralleltræner på tværs af landet, alder og træningserfaring. Det skaber en fantastisk synergi at være en del af et træningsfællesskab, hvor der er plads til alle – lige fra rollator-raceren til triatleten.
Jeg tager også rundt i landet som foredragsholder og griber her fat på emnerne: Motivation, råd og vejledning i, hvordan man kommer i gang, hvorfor det er vigtigt, og hvilke drivkræfter man kan tage i brug. Teorierne er veldokumenterede af uafhængig forskning og naturligvis egne erfaringer. Og det er min mission at få spredt budskabet om, hvor vigtig bevægelse, motion og kost er for vores mulighed for at tage ansvaret for vores sygdomme og fastholde styringen over eget liv. Og at AL bevægelse tæller, giver bedre velvære og er bedre end intet – FORDI VI SAMMEN SLÅR SOFAEN :-)
Når jeg ikke træner og holder foredrag, skriver jeg på en bog med arbejdstitlen "Træning med sclerose og andre kroniske sygdomme" – en guide i øjenhøjde, som snart udkommer, og jeg har tidligere holdt oplæg sammen med Ulrik Dalgas, som er forsker ved Aarhus Universitet på netop området træning og Multiple sclerose.
På facebooksiden ”Forfatter og foredragsholder Franciska Vesterholm” er det muligt at følge med i, hvornår bogen udkommer.
Comments