Nå, det var så det!

Jeg har i dag været til kontrol på Hvidovre – ordinær kontrol på lungeafdelingen, som er aftalt for længe siden og før min operation.

Jeg har i dag været til kontrol på Hvidovre – ordinær kontrol på lungeafdelingen, som er aftalt for længe siden og før min operation.

Inden da havde jeg gjort mig nogle overvejelser, om jeg nu skulle det – ”direkte ind i coronahulen”, fordi det jo er her, mange covidpatienter fra min region er.

Men selvfølgelig skulle jeg da det – med de forholdsregler der bliver taget – det er jo et hospital!

Inden farer der tusind tanker rundt i hovedet – gad vide, hvordan min lungeprocent vil være – er den mon steget? Faldet? Slet ingenting – og hvordan vil jeg reagere på pusteprøveresultatet?

Det var ikke prangende – en nærmest ubetydelig lille stigning, og inderst inde vidste jeg det godt.

Det er jo mig, der kan mærke, om det er godt eller skidt i dagligdagen. Og det er godt herhjemme – der magter jeg det, jeg skal og gerne vil, har mere energi og overskud – men når jeg forsøger mig med de udendørs gåture – som jeg jo bør gøre dagligt – så står det skidt til. Bliver forpustet hurtigt, jeg kan mærke pulsen er oppe at ringe – benene kan sagtens – men åndedrættet vil ikke det, jeg vil.

Så hurtigt bliver det sådan med de små undskyldninger:

"Det blæser vist lidt rigeligt i dag – det er nok bedre i morgen."

"Luftfugtigheden er vist høj i dag – det er nok bedre i morgen."

"Nu træner jeg så i stedet i dag – for så bliver vejret nok bedre i morgen."

Og så bliver jeg hjemme – træner og det gør jeg !!  – og dropper gåturene. 

Jeg troede, jeg ville blive meget ked af det med det resultat, men jeg er nok nærmere skuffet – måske endda resigneret og forsøger at tænke, at jeg trives i hverdagen, og kan det forblive som det er nu, er det ok.

Andre har det værre end jeg.

Nu afventer jeg så kontrollen på Riget hos de ”rigtige” – operatørerne – og får deres bud, for måske er der også andre parametre, der kan vise, at der HAR været en effekt af operationen - det ved jeg mere om til februar.

Og måske de vil kigge på den anden lunge og tilbyde ny operation – og det bliver med et ja tak fra mig – trods det var en svær omgang at komme igennem den første.

I dag er også min første rigtige dag som fuldtidsfolkepensionist, jeg har foræret mig selv en stor buket blandede blomster, dels købt hos en blomsterhandler, dels selvplukket på Greenesminde, et dejligt sted i Tåstrup, hvor de hjælper unge, der har behov for lidt anderledes tiltag. 

(Og så har de verdens bedste tebirkes ☺.)

Der er en stor selvplukkerhave – godt for sjæl og for øje. 

Så én lille gåtur er det da blevet til i dag…