Mit liv med psykiatrien

4 minutes reading time (729 words)

Mit liv som cyklon

"Kan du huske, hvornår du har følt dig helt rolig og i balance med dig selv?"
"Ja, når jeg har været i fuld narkose."
Psykologen ser overrasket på mig. Ikke uden grund. Hun arbejder med mindfulness, meditation og yoga. Jeg med tungsind, katastrofetanker og selvmordstrang. Et sind i evigt oprør. Der er en verden til forskel.

Mellem os på ridebanen står psykologens hoppe Fíola. En 20-årig islænder, som er trænet til at være rolig og slappe af, mens vi arbejder med hesteassisteret terapi. Ved Fiolas hjælp får jeg ro i kroppen, balance i sindet, og hjernen bliver tømt for de dræbende tanker. Formålet med terapien er at lindre den bipolare lidelse, som jeg har levet med, siden jeg var 16 år. I dag er jeg 61.

Bipolar er en sindslidelse, tidligere kaldet maniodepressiv sygdom. Ubehandlet kan den få katastrofale følger, for den syge såvel som for omgivelserne. Den giver voldsomme svingninger i humør og energi, fra dyb depression med selvmordsimpulser til raserende mani med storhedsvanvid, vredesudbrud, overilede handlinger og ikke sjældent psykotiske symptomer, der får den maniske patient til at fornægte sin sygdom og betragte omverdenen som sindssyg. Mange bliver paranoide. I de sværeste tilfælde kan raseriet føre til vold, mord eller – i depressive faser – til selvmord.

Der findes flere udgaver af sygdommen og forskellige sværhedsgrader. Min diagnose hedder ”bipolar lidelse uden specifikation”. Det betyder, at jeg har maniske og depressive træk samtidig eller svinger fra den ene yderlighed til den anden på splitsekunder, samtidig med, at jeg forsøger at holde balancen, leve et almindeligt liv og lade som om, at jeg fungerer normalt.

Blandingstilstanden er pinefuld og rummer en høj risiko for selvmord, fordi den rastløse energi gør det muligt at føre de selvdestruktive tanker ud i livet. Når det er værst, føles det, som om, at der raser en cyklon indeni. Den hvirvler tanker og følelser rundt og efterlader sindet som en slagmark.

Det har taget mig en menneskealder at tæmme cyklonen, at lære at forebygge og reparere skaderne. I modsætning til de fleste raske har jeg ført en tilværelse uden tidslinje, uden fornuftige forløb eller varige relationer. Jeg har hoppet fra tue til tue, ustandseligt skiftet scene og påtaget mig nye roller, der passede til min aktuelle sindsstemning.

Midt i et storskrydende og vidtløftigt projekt er gassen gået af ballonen, og jeg er skamfuldt krøbet i skjul på psykiatrisk afdeling – mit andet hjem. Her har jeg tilbragt måneder og år, forstenet, stum og handlingslammet, men stadig hærget af indre uro og rastløs energi.

Lidelsen til trods klager jeg ikke, for jeg er blandt de heldige, der nåede at få hjælp fra forstandige psykiatere, som formåede at stoppe min runddans i svingdøren og hjælpe mig til at få styr på mit kaos – i perioder.

Hjælpemidlet er stemningsstabiliserende medicin. I mange år fik jeg litium, som gjorde mig stabil og ”rask”, men til sidst måtte jeg droppe medicinen, fordi den forårsagede skader på nyrer og stofskifte. I dag får jeg epilepsimedicin, som nok mildner symptomerne, men slet ikke så effektivt som litium.

Min opgave er at passe på mig selv. At undgå situationer, der bringer mit liv i fare. Derfor holder jeg mig væk fra togskinner og befærdede veje. Jeg færdes kun alene i beskyttede omgivelser, for jeg frygter min selvdestruktion og handlekraft. I selskab med familien og mine heste skaber jeg det bedst mulige liv.

I øjeblikket raser en debat om, hvorvidt bipolar lidelse overhovedet er en sygdom, og der er en ny bølge af krav om medicinfri behandling på vej.
Nej tak, der har jeg været. I 70'erne forsynede antipsykiatrien systemet med en vifte af alternative medicinfri behandlingsformer. Som forsøgskanin blev jeg kastet ud i et uvejr, der nær havde slået mig ihjel og smadret alt omkring mig.

Efter 45 år i ”faget” er jeg ikke i tvivl. Bipolar lidelse er en sygdom, som skal behandles. Med medicin, samtaler og hjælp til at skabe balance i hverdagen. Økonomisk og socialt.

Den medicinske behandling skal forfines, så flere tåler de skrappe midler, der skal til for at samle de splittede sind. Politikere, forskere og medicinalindustri bærer ansvaret for, at det sker.

Mit indre stormvejr er en livslang lidelse. Jeg bliver aldrig rask, men medicinen, mine trygge rammer og arbejdet med islænderen Fiola giver mig tilstrækkelig med indre ro og friske kræfter til at gå op mod vinden - og styrke til at tøjle sindets cyklon.

Jeg er ikke tryg ved, at min egen læge skal tjekke...
Så gik den sommer - med store til- og fravalg
 

Comments 3

Guest - Jesper lee jerkel on Fredag, 22. september 2017 07:53

Min x kæreste er bipolar, vi har en lille dreng sammen på 4 år. Hun har fået dignosen bipolar for 6 måneder siden? Nok haft det i 20 år. Derfor min tid med hende svingede så meget. Var sammen med hende i 7 år. Jeg støtter og hjælper hende med alt

Min x kæreste er bipolar, vi har en lille dreng sammen på 4 år. Hun har fået dignosen bipolar for 6 måneder siden? Nok haft det i 20 år. Derfor min tid med hende svingede så meget. Var sammen med hende i 7 år. Jeg støtter og hjælper hende med alt
Guest - Tina Lønsman on Fredag, 22. september 2017 11:47

Hahaha ja jeg er så eks kæresten med det 4 årige fælles barn ?
Nå men Hanne, vil bare skrive, at din beskrivelse er spot on. Jeg kan genkende alt stort set. Har dog aldrig været indlagt (udover ved selvmordsforsøg). Men jeg beskriver det sjovt nok også som en tornado inden, hvor man desparat søger noget at gribe fat i. Tak for god læsning.

Hahaha ja jeg er så eks kæresten med det 4 årige fælles barn ? Nå men Hanne, vil bare skrive, at din beskrivelse er spot on. Jeg kan genkende alt stort set. Har dog aldrig været indlagt (udover ved selvmordsforsøg). Men jeg beskriver det sjovt nok også som en tornado inden, hvor man desparat søger noget at gribe fat i. Tak for god læsning.
Guest - Hanne Sloth on Fredag, 22. september 2017 12:28

Hej Tina,
Det er dejligt at møde en bipolar medpassager, der genkender det stormfulde liv.
God vind!
De bedste hilsner
Hanne

Hej Tina, Det er dejligt at møde en bipolar medpassager, der genkender det stormfulde liv. God vind! De bedste hilsner Hanne
Already Registered? Login Here
Guest
Torsdag, 21. oktober 2021

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://propatienter.dk/