I sommer har jeg fundet en ny hverdag

Jeg har brugt sommeren på at finde mig en ny hverdag i stedet for arbejdslivet.

Formentlig på grund af kombination af arbejdsophør og KOL-operation af lungerne har jeg mere overskud i hverdagen, det er en så dejlig følelse.

Jeg kan overkomme de få bede i haven, så den ser ud, som jeg gerne vil have den ser ud, jeg har selv malet vægge i et værelse og i stuen, jeg rydder op og smider – rydder meget op og smider meget ud – var ved at sande til i alle skabe og skuffer, det føles godt, det giver overskud.

Måske er det at rydde op en del af processen efter operationen, at ”starte på en frisk ” – på en eller anden måde.

Vi har været på en lille mini tur på Lolland Falster – turde vi nu det? Men ja, fine coronarestriktioner på hotellet.

Dejligt at se himlen fra en anden vinkel. 

Dejligt at få maden serveret. 

Desværre også med den erfaring rigere, at det at gå ture ikke gik særligt godt. Det gjorde mig ked af det. Det har jo hele tiden været min drøm at kunne.

Og det bider sig selv i halen. Jeg får ikke taget mig sammen til at gå, fordi – selvom natur er godt for øje og sjæl – er det at skulle kæmpe for at trække vejr så opslidende – at fornøjelsen ikke står mål med indsatsen.

Nuvel, jeg træner stadig hver dag, stort set, styrketræning og det går stadig fint – men jeg burde supplere med gå ture.

I morgen tager jeg mig sammen, tænker jeg…. Men så er det for varmt, så blæser det for meget, så kom der lige noget i vejen – undskyldninger, de dårlige, er der nok af – og lige nu ved jeg ikke hvor motivationen skal komme fra.

Prøver igen i morgen <3.

Måske.

Jeg nyder arbejdsfriheden, men savner det kollegiale. Lige en snak i pausen, lige at være a jour med hverdagslivet hos kollegerne, lige sidste nyt. Der er lidt kontakt på Facebook – men jeg skal huske på, at det var et arbejdsfælleskab og ikke nødvendigvis venskaber på sigt – og corona har gjort kommunikationen distancerende – ikke at kunne mødes med nogle få af kollegerne.

Nuvel, efteråret nærmer sig – og kan jeg finde ud af det? Et liv, der er til mere indendørs aktivitet.

Ja, det tror jeg. 

Jeg er langsommere, mine morgener må gerne starte roligt med at læse nyheder, tjekke mails og så videre – mine formiddage SKAL indeholde en form for træning hver dag, de huslige pligter bliver stort set mine, og det er i orden, når det bliver muligt vil jeg gerne synge i kor, og jeg vil gerne være frivillig på et hospice – men det bliver vist ude i fremtiden, sådan som verden er lige nu.

Jeg er begyndt at strikke, først en masse babytøj til den lille ny, nu er jeg snart færdig med trøje nr. 2 til mig selv – det er en god hobby.

Til november skal jeg til almindelig lungekontrol – der er jeg spændt på, om min lungefunktion er steget. Min operationskontrol er jo udsat til 21. februar pga. corona – så det har lange udsigter.

Men. 

Nu gik det lige så godt. 

Coronaskræk lidt på afstand, lidt mere færden udenfor hjemmet og havens fire vægge – besøg af børn og børnebørn, minisommerferieophold her med et barnebarn, besøg hos det lille nye barnebarn, besøg hov veninder, besøg af veninder – men nu stiger smittetrykket så igen.

Ak ja……