Som kræftpatient i Danmark er alle beslutninger omkring din behandling, dit liv og din død allerede taget, inden du er så uheldig at havne i behandlingssystemet. Den danske Sundhedsstyrelse har en monopollignende magt i det danske sundhedssystem, som under ingen omstændigheder tilgodeser den enkelte patient, selv nu hvor man endda taler om patientansvarlig læge som det nye sort i det danske behandlingssystem.

Sundhedsstyrelsen udsteder en række anbefalinger om, hvordan diverse kræftformer bør/skal behandles. Der prioriteres med hensyn til en primær og sekundær behandling. Disse anbefalinger følger landets hospitaler oftest slavisk.

Jeg fik konstateret analkræft, som er defineret ved, at min kræftknude sad på de nederste 5 cm. af min endetarm, mod lukkemusklen. Sidder den højere end 5 cm. fra lukkemusklen hedder det endetarmskræft eller tarmkræft.

Forskellen på de to definitioner er ret voldsom. Har du endetarmskræft har kirurgen mulighed for at operere kræftknuden ud ved at tage et stykke tarm på hver side af knuden og anlægge en midlertidig stomi. Efterfølgende kan kirurgen fjerne stomien ved at samle tarmen igen med den lille snas, han lod tilbage fra lukkemusklen og opefter. Har du analkræft fjernes den snas sammen med lukkemusklen og dermed anlægges en varig stomi.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af analkræft er følgende: Hovedparten af patienterne behandles primært med stråleterapi i kombination med kemoterapi. Ganske få patienter behandles med primær kirurgisk behandling Efter primær behandling med stråle- og kemoterapi vil nogle patienter blive tilbudt efterfølgende supplerende kirurgisk behandling.

Lige præcis sådan en behandling fik jeg i 2013. Først skulle jeg igennem stråle- og kemobehandling i 5 uger, og derefter skulle jeg vente i ca. 10 uger, inden lægerne tog stilling til en operation. Operationen blev til virkelighed, og de fjernede min lukkemuskel med en snas tarm samt min blære og lidt prostata. Ca. 7 timers operation, som resulterede i, at jeg har overlevet kræften og fået anlagt to stomier samt er gjort impotent resten af mit liv.

Under hele behandlingsprocessen – fra første møde på Bispebjerg Hospital til 20 minutter inden, at de slukkede mit lys og gik i gang med knivene, efterspurgte jeg en anden behandlingsmåde.

Jeg fandt selv en del andre behandlingsmetoder, som anvendes i Sverige, Tyskland og England - med langt mindre bivirkninger og mindre konsekvenser - men som ingen af de læger, jeg har været involveret med i min behandling, anede en skid om. De mente nok lige at have hørt om det, meeen...

Flere af lægerne sagde afvisende, at så længe Danmark kan tilbyde en behandling, som er evidensbaseret inden for den pålagte tidsramme, så kan det slet ikke komme på tale med en anden og oven i købet udenlandsk behandling. Vi behandler din kræft, som vi plejer!

 

Uanset hvor gode overlevelses- og behandlingsresultater andre lande har med deres behandlingsmetoder, så vil den danske Sundhedsstyrelse eller det danske sundhedssystem ikke tilbyde danske kræftpatienter en anden primær behandling end den danske plejerbehandling – end ikke selvom der findes en alternativ, veldokumenteret og udenlandsk velanvendt. Dét kan man da blive voldsom harm over!

På Odense Universitetshospital residerer Ole Graumann, der er specialeansvarlig overlæge. Han behandler mere end 100 nyrekræftpatienter om året med en metode, som er langt mere udbredt i udlandet, f.eks. USA. Behandlingen hedder frysebehandling eller kryobehandling og har været anvendt i Danmark siden 2005.

»Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke bruger den her behandling mere i Danmark. Den er ekstra skånsom overfor patienten, og den vil kunne gavne rigtig mange. I stedet for en større operation, kan vi stikke nogle få nåle gennem huden og dræbe en kræftknude

Har Ole Graumann sagt til b.dk.

Man kan jo spørge sig selv, og undres over, hvorfor denne metode ikke er mere udbredt i Danmark som primær behandling.

Om det står der i b.dk:

»Det skyldes, at de retningslinjer, der er formuleret omkring kræftbehandling, ikke anbefaler denne metode som det første valg. Man kan bruge den her behandling til alle – også de unge og ellers raske personer. Den er langt mere behagelig for patienten,«

 

Kræftens Bekæmpelse skriver følgende om frysebehandling på deres hjemmeside:

Frysebehandling (kryobehandling) er en skånsom behandlingsmetode og kan komme på tale, hvis man: Kun har en nyre, har nedsat nyrefunktion, har nyrekræft i begge nyrer, kun har små kræftknuder på op til 5cm eller er ældre og skrøbelig og derfor ikke tåler eller ønsker operation.  

 

Operationen koster ca halvdelen af en traditionel kirurgisk operation og derudover tager 98 pct. af patienterne hjem mellem en og fire timer efter operationen. Patienterne kan i de fleste tilfælde tage på arbejde dagen efter. En voldsom besparelse i indlæggelser efter en traditionel kirurgisk operation.

Når jeg læser sådan noget, bliver jeg helt usædvanligt ked af det. Jeg kán ikke forstå, at den danske Sundhedsstyrelse óg det danske Sundhedssystem er så totalt ligeglade med den enkelte kræftpatient. Det er så langt uden for min fatteevne, at man råder over en behandlingsmetode på flere hospitaler i Danmark og kun anvender den som en option, ikke som en primær metode på trods af, at den har himmelråbende fordele i forhold til plejerbehandlingen – både menneskelige óg økonomiske.

Det er muligt, at metoden ikke havde virket på mig, mén den virker, ifølge Ole Graumann, på flere andre kræfttyper end nyrekræft. Jeg fik aldrig muligheden for at finde ud af, om dén kunne virke på mig eller om andre behandlingsmetoder kunne have virket med andre/færre konsekvenser for min krop. Havde jeg fået muligheden, óg den havde virket, ja så havde jeg sandsynligvis sluppet for to stomiposer eller bare én, samt haft min potens i behold og sparet det danske sundhedssystem for livslange udgifter til: Stomiposer, irrigationssæt/apperater, diverse stomirelaterede produkter, CaverJect (potensmiddel til indsprøjtning), indlæggelser med tarmslyng pga. den store operation med jævne mellemrum samt andre følgekomplikationer og ubehag.

 

Tænk hvis det danske behandlingssystem havde en uafhængig enhed, som holdt sig helt up to date med udenlandske behandlingsmetoder, som er testet og afprøvet i virkeligheden ude i verden og delte denne viden med landets kræftpatienter. Hvis jég havde haft adgang til denne viden, ville jeg sandsynligvis have valgt anderledes, end jeg gjorde, men sådan en viden må kræftpatienter ikke få stillet til rådighed – vi skal selv finde sådan en viden via internettet, mund til mund eller i patientforeninger som Tidslerne, der ikke ligger under for Sundhedsstyrrelsen og den politiske dagsorden.

Hvor ville det være en fantastisk helse, hvis danske kræftpatienter kunne få lov til at foretage dét valg, de synes er det bedste for dem og ikke skulle lade sig ”spise” af med, hvad Sundhedsstyrelsen synes er bedst for alle. Kræftpatienter som jeg, der har ressourcerne, kan derved tage et velovervejet og personligt valg for deres behandling, liv eller død.

Det er muligt, at den enkelte patient sélv skal betale en del af behandlingen, men økonomien for en alm. plejerbehandling skal naturligvis følge den enkelte, uanset hvor i verden behandlingen foregår.

Patientansvarlig læge og 2 pct. effektivitetskrav min bare...giv dog en kræftpatient et ordentligt og reelt valg!