Rettigheder. Viden. Inspiration

Propatienters blogunivers

Lev livet med og uden sygdom
Font size: +
2 minutes reading time (461 words)

Fra 21 til 22

Ja, det er ikke alderen, der tæller dette. Årstallet skifter snart, og så er det jo med at se tilbage på året.

Vi startede jo året med corona tiltag, nedlukninger og restriktioner. Er vi på vej mod det igen?

Jeg blev færdig vaccineret med 2 stik i april. Jeg er blevet tilbudt 3. stik, men jeg har ikke sagt ja tak. Efter ALLE de bivirkninger, jeg havde, tør jeg simpelthen ikke en omgang mere.

Jeg har fået 2 stik mod corona, 1 pneumokok og en almindelig influenzavaccine, så jeg føler mig dækket.

Jeg fik konstateret postulosis palmoplantaris (en hudsygdom, der giver små blærer med pus i håndflader og fodsåler, læs om det på Google) og har været på mild kemo i 8 måneder for at få det i ro. Det har hjulpet meget, men er ikke væk endnu.

Jeg fik nyt arbejde i juli. Et arbejde, jeg absolut er meget glad for. Samtidig er jeg øget i timer om ugen, så jeg er dybt taknemmelig. Det har været lidt angstprovokoerende, for hvad nu hvis frk. sclerose bed fra sig? MEN det har hun ikke gjort! Så jeg tror på det.

Det som har trukket tænder ud i år, har været min flytning. Jeg er pr. dags dato, 16. december, netop flyttet adresse. Jeg er flyttet sammen med min kæreste.

Det har været et salg af bolig, der virkelig har trukket tænder ud, og jeg har været meget påvirket mentalt, været presset og stresset, og i mit tilfælde har det resulteret i hårtab. Nej, jeg er ikke skaldet, men mit hår er blevet meget tyndt. Så nu håber jeg på julefred her resten af december måned.

Ved ikke, om i kan huske min far. Han var igennem et stort kræftforløb sidste år. Stor operation og efterbehandling. På årsdagen for hans store operation blev han erklæret kræftfri, så det var en dejlig nyhed.

Jeg har startet min styrketræning op igen. Da fitnesscentrene fik grønt lys i år for genåbning, har jeg været i gang. De dage jeg ikke arbejder, træner jeg.

Igen, det er her min energi skal hentes. Mine tanker kan blive parkeret for en stund, min hjerne kan få ro. For der har været lidt overarbejde på den konto.

Jeg tror på, at nu kommer der ro på det hele... Igen. Jeg trives på min nye bopæl med hund og kæreste og familie. Jeg trives på arbejdet. Jeg trives faktisk godt og fokuserer på ALT det positive.

For det positive overskygger heldigvis det trælse, på godt jysk.

Mit ønske for DIG:

At du må få en fredelig glædelig jul og et godt nytår.

At 2022 bliver året, hvor alt det, vi gerne vil, kommer til at blive opfyldt.

At vi alle kommer igennem denne mørke tid uden sygdom.

Rigtig glædelig jul.


×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Så er det næsten forår…
Virker kosttilskud på migræne?
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Lørdag, 25. marts 2023