Rettigheder. Viden. Inspiration

Propatienters blogunivers

Lev livet med og uden sygdom
Font size: +
6 minutes reading time (1127 words)

Første skridt som migræniker: At lære sin migræne at kende

Jeg er for nylig startet i et projekt i forbindelse med jobsøgning i kommunen. Fordi egen læge ikke ville ordinere vederlagsfri fysioterapi.

Han foreslog, at jeg i stedet skulle spørge min sagsbehandler. Kommunen har ikke noget ordinært tilbud om fysioterapi, med mindre du er omfattet af reglerne for genoptræning, men da jeg alligevel stod foran et tilbud om hjælp til jobtræning hos en ekstern aktør, fandt hun ud af, at jeg kunne komme med på en ordning hos et af de to mulige firmaer.

Den ordning er egentlig kun for folk under afklaring, mens jeg er udredt, men min sagsbehandler trak i nogle tråde, og jeg fik altså bevilget 13 ugers træning efterfulgt af 13 ugers hjælp til jobsøgning.

Træningen består i træning i fitnesscentret en gang om ugen med hyppigt tilsyn af fysioterapeut, nogle foredrag, som jeg kan melde mig til efter behov og rygtræning på hold. Desværre giver rygtræningen mig migræne, og nu er det hele sat i stå på grund af corona.

Men jeg får altså migræne af en del brug i min mest skadede og indvendigt ombyggede skulder, og jeg har for nogle år siden opdaget præcis hvilken bevægelse, jeg ikke må gøre ret mange gange om dagen. Det er en simpel bevægelse med at strække armen fremover. Og rygtræningen, selvom jeg prøvede at tage hensyn til det, gjorde altså, at jeg ramte grænsen for, hvor mange gange jeg måtte lave den og gav mig migræne efter begge gange, jeg har trænet på det hold. Så når det hele åbner op igen, skal der findes en anden løsning. Jeg er ikke overrasket over den side af sagen, men må prøve at finde en balance, hvor jeg på en gang kan træne mine dårlige led og på den anden side undgå de begrænsninger, som et migræneanfald sætter. 

For migræne sætter begrænsninger hver gang, du har et anfald. Men nogle gange kan man finde kilden til de anfald og undgå dem. Det er det, det her indlæg handler om - hvordan du finder din trigger. 

At finde sin trigger kan være at lede efter en nål i en høstak og kan virkelig være svært. Min trigger i skulderen var nem at få øje på, fordi jeg jo kom brat til skade, og migrænen i samme omgang blev langt mere hyppig. Og at den blev endnu mere hyppig, hver gang jeg havde armen i slynge, og det aldrig helt kom tilbage til udgangspunktet. I lang tid var jeg klar over, at det var noget i skulderen, der triggede min migræne. Og ved et tilfælde fandt jeg ud af præcis hvilken bevægelse. 

Det er ikke mere end et par år siden, at det blev bevist, at det faktisk var muligt for skader i nakken, skuldre og øvre ryg at trigge migræneanfald. Udover dette kan stort set alt fremkalde migræne. Kosten, søvn, stress, dufte, lysglimt, hormoner, behov for briller, problemer i kæben, for stramt tungebånd og dehydrering. Og sikkert også mere. Ikke alle kan dog finde deres triggere, og man ved faktisk ikke, om alle anfald har en trigger. Men nogle har. Og ikke alle triggere virker på alle tider af døgnet eller, for kvinders vedkommende, på alle tider af måneden.

Måden at finde sin trigger på er i første omgang ved at lave en migrænedagbog. Det kan gøres i hånden, på pc eller en app. Der findes flere gode til formålet, min favorit er "migraine buddy", der er gratis med mulighed for tilkøb af funktioner. Den er lidt omfattende, men man kan springe trin over. Appen registrerer (nogenlunde) din søvn og evt. menstruationscyklus.

Første skridt er at holde øje med, hvornår dine anfald kommer. Og prøve at sammenholde den med resten af hverdagen. Og med din kost. For selv om der er mange ting, der kan trigge, er der faktisk specielle ting i kosten. Udover allergier, er der fire grupper af fødevarer, der indeholder stoffer, der giver migræne. Vores patientforening har lavet denne artikel om emnet:
https://www.migraeniker.dk/hvad-kan-jeg-selv-goere/migraenetriggere/aarsager-til-migraene/aarsager-til-migraene/restriktivmenu/.

Der er fire grupper, men ikke alle reagerer på alle stoffer i en gruppe, og for mit vedkommende er det også afgørende, hvornår jeg spiser det. Det er for mig og min familie f.eks. ikke ligegyldigt, hvornår vi spiser chololade. I løbet af dagen er det ligegyldigt, men spiser vi  det inden sengetid er det en trigger. I dette tilfælde har triggeren været let at finde, for jeg kunne jo bare lytte til min fars erfaringer. I dette tilfælde. I andre tilfælde har jeg kunnet udelukke min families triggere. Min søster tåler ikke røgede fødevarer, jeg har intet problem med dem.

Og inden da er det en god ide, hvis man hos lægen bliver testet for allergier. De kan nemlig også give migræne. Visse ting som kaffe og lakrids hjælper nogle med migræne og trigger andre. Og for at få styr på det skal du sammenholde din migrænedagbog med en kostdagbog. Disse er smarte at lave på en slanke-app som lifesum eller my fitness-pal. Desværre kan de ikke snakke direkte med migrænedagbøgerne, så du må sammenholde det med kostdagbøgerne.

Derudover er det smart at starte med at undersøge de lette ting: ´Få tjekket synet, spørg din tandlæge om dit bid, få tjekket din bh-størrelse, hvis du bruger bh, få tjekket dine værdier i en blodprøve og allergier hos lægen og få lige testet blodtryk i samme omgang.

Derudover er det smart at starte med at drikke nok vand og spise regelmæssigt, så du holder blodsukkeret stabilt. Hjælper det ikke, så gå videre med at holde din hovedpinedagbog sammen med kostdagbogen, dit arbejde, dine menstruationer og alle dine andre vaner.

Det kræver tid og systematik at finde - eller udelukke - ikke kun kosten, men også alle de andre ting. Og så bliver det yderligere kompliceret af, at tingene kan ændre sig over tid. Men det er det værd, for nogle får gode resultater ved at ændre en simpel ting. Det er der nogle, der får.

Derfor er det vigtigt at sparre med andre og undersøge de ting, man tror kan trigge. Og at sparre med andre patienter. Der er udover de gode grupper på facebook, sandsynligvis sparring på vores patientforeningers side. Som patientforening er jeg selv medlem af migræne danmark
www.migraeniker.dk, men også den forening, der kaldes hortonsforeningen (men som er åben for alle hovedpinepatienter) https://www.jegharhovedpine.dk/ og migræne- og hovedpineforeningen (https://www.hovedpineforeningen.dk/) er muligheder. Der var også grupper for migrænikere på www.livsnettet.dk , da jeg brugte det for en årrække siden. Dog er det grupperne på ´Facebook, jeg er mest glad for.

Held og lykke med det. Og husk at kan du udelukke en faktor, er det også et resultat. Det er en ting, som du uden problemer godt kan nyde i din hverdag. Og de sider er også værd at sætte pris på. 

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Kol er ikke bare kol. Angst er også en del af pakk...
Det årlige besøg
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Fredag, 24. marts 2023