Rettigheder. Viden. Inspiration

Propatienters blogunivers

Lev livet med og uden sygdom
Font size: +
2 minutes reading time (424 words)

En rigtig god fredag

En ellers normal fredag fik lige en ekstra tand. Nej det hedder vist: SMILET BLEV BREDERE. Lykken tilsmiler mig endnu engang. 

Tilbage i november 2017 blev jeg tilkendt fleksjob efter 7,5 års arbejdsprøvninger m.m. Jeg har så været i arbejde siden da som fleksjobber. 

Mange kan genkende dette her: Der kommer en mail om, at der er kommet brev i e-boks fra ens egen kommune. Allerede her KAN det tage pusten fra en, give højere hjerteslag og rysten på hænderne. 

Det er ihvetfald sådan. at jeg har det, og får det, når der er brev i e-boks. For gennem mange år var det ikke just spændende skriverier, der landede i min e-boks. 

I overskriften står der: Fra jobcenteret (kan man indsætte lyden fra en gyserfilm her ...) 

Det skal jo åbnes og læses ...

Med besværet vejrtrækning og hurtig puls kunne jeg liiiiige få et ekstra hjerteslag mere ...

"DU ER TILKENDT PERMANENT FLEKSJOB". 

ÆRLIGT: Den havde jeg ikke set komme på en fredag. Var ikke klar over, at reglerne er sådan nu. 

Men det er de så ... Jeg skyndte mig at ringe til min sagsbehandler, der havde underskrevet brevet. 

Ifølge reglerne skal alle over 40 år, der er fleksvisiteret, og har været i ansættelse med et fleksjob, ved andet fleksjob have denne skrivelse. 

Åbenbart noget, der skal revurderes fra arbejde til arbejde/ansættelse. 

Jeg blev enormt glad og mere end det. 

Jeg har været i modvind i mange år i mit privatliv, og nu er der kun smil tilovers. 

Det gjorde bare min dag så meget bedre. 

Der står sort på hvidt nu: At jeg ikke kan komme på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, men på 10 timer ugentlig som fleksjobber. JA TAK. 

Heri er der derudover nedskrevet mine skånehensyn og behov. 

Jeg kan ikke helt beskrive følelsen faktisk. Retfærdighed har sejret i mit tilfælde her. Jubiiii. 

Jeg er tilbage i Fitness World igen med træningen. Træner af lyst, og det er dejligt. Tre gange ugentligt bestræber jeg mig på, og det holder indtil videre. 

Træner ikke de dage, jeg arbejder, da jeg der bruger al min energi. 

Alt i alt: Jeg synes faktisk, at jeg fortjener alt det gode, der sker lige i øjeblikket. 

Jeg er dybt taknemmelig og så glad!!! 

Selvom dagene bliver mørkere og mørkere, skinner solen stadig. 

Jeg holdte ud, jeg holdte ved - jeg trækker alt det lys, jeg kan - for lyset er energien. 

Vi er tættere på årsskiftet, end hvad vi har været. Tiden flyver mildest talt afsted. 

Danmark er næsten normaliseret igen. 

Lad det forblive sådan.

 
×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Virker kosttilskud på migræne?
Lev det liv, du ikke fortryder den dag, du skal he...
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Lørdag, 25. marts 2023