Det stikker helt af

Eller gør det? 

Et lille prik skulle der til, ihvertfald her hos mig! Det lille prik med årets influenzavaccine fik jeg den dag, det blev frigivet.

Ja, jeg tør ikke gå udenom dette prik. Prikket har jeg fået i seks år nu, og 7-9-13 har jeg aldrig haft bivirkninger!

Først fik jeg pneumokokvaccinen i maj 2020, og nu influenzavaccinen. Corona eller ej... I samråd med egen læge måtte det være den bedste løsning for mig.

Først var jeg ikke i risikogruppen/eller den del af befolkningen, der havde muligheden gratis. MEN egen læge var af den overbevisning, at jeg var i risikogruppen, og de ville IKKE lade mig gå uden. Så tak for de to prik....

Jeg kan så læse mig frem til, at vaccinen er i restordre, og der er meninger for og imod disse prik.

En vaccine er jo faktisk "sygdom", der sprøjtes ind med henblik på at gøre kroppen immun og derved danne antistoffer selv. Men er det så den rette tilgang eller ej? 

Samtidig med disse to vacciner, jeg har fået tildelt, blev jeg også tilbudt en antistoftest mod corona. Efter besvarelse af spørgsmål/ spørgeskema fik jeg tilsendt denne test med posten.

En test, der skulle foretages hjemme, og aflæses ligeså. Testen var negativ... er det godt eller skidt? Hmmmm min første tanke var øv... for havde jeg dog bare haft corona og derved kunne påvise antistoffer, så skulle jeg ikke bekymre mig mere. Meeeeen glad blev jeg alligevel ved nærmere eftertanke, for hvordan havde mit forløb været, HVIS jeg var blevet smittet med corona? Den tanke vil jeg så ikke bryde min hjerne mere med!

Stikker det så ikke af alligevel nu her? Jeg får opdateringer dagligt omkring antal nye smittede, og de tal ser ikke særlige gode ud!

Tilbage i foråret havde forskere spået, at anden bølge af pandemien ville begynde fra ca. uge 43 og frem til uge 52 (fed julegave at få - NOT). Men er det første bølge, der ulmer stadig, eller er vi i anden?

Skal vi forvente flere restriktioner eller bevarelse af nuværende restriktioner? Rundt om i Europa bliver der næsten dagligt lavet tiltag IGEN... Det er faktisk uhyggeligt at tænke på.

Jeg indrømmer nu: Jeg er faktisk bange! Jeg er bange for denne coronavirus..... jeg var i foråret først lidt bange, men det aftog hurtigt. Men nu....hmmmm, jeg indrømmer det: JEG ER BANGE. Bange for at blive smittet, blive overordentlig syg, for jeg tåler ingen sygdomme! Som sagt tidligere: En banal forkølelse sætter mig til vægs på op til tre uger. Ja, det gør den. Jeg bliver seriøst syg, og min krop kan intet! Ja, jeg er vaccineret mod influenza og lungebetændelse - men det er corona vel ligeglad med? Jeg er ikke ligeglad! Så jeg konflikter i øjeblikket en del. For vil jo helst undgå at isolere mig selv, men vil heller ikke færdes ude i 'orkanens øje'.

Jeg har afmeldt flere kurser, foredrag og ja, jeg får ikke mine penge tilbage. Jeg vil helst undgå mit arbejde også, da jeg der er i tæt kontakt med kunder, så jeg tænker MEGET! Men i denne situation tør jeg ikke lade være. Jeg færdes der, hvor jeg færdes hele tiden: I fitnesscentret på samme tid hver morgen. I hundeklubben med de samme fem, vi plejer at træne med. Min kæreste og min familie. Jeg behøver ikke sociale sammenhænge udover det, restauranter eller cafebesøg - FOR JEG TØR IKKE. Jeg venter gerne til "bedre tider".

Er jeg gammel og hysterisk? Hmmmm, jeg synes, at jeg er ansvarlig overfor mig selv og mit helbred, og jeg har mine forældre, der IKKE må blive smittet overhovedet! Så ja, jeg er nok egoistisk lige nu. Men er det ikke ok at være egoist I eget liv?

Jeg går stadig og venter på indkaldelse til neurologerne til min årlige kontrol. Selvom der ikke som sådan har været forandringer synligt, så kan jeg godt lide, lige at blive holdt øje med. Umiddelbart har jeg ikke noget scleroserelateret at klage over. De gener og nedsmeltninger, jeg af og til har, er nok selvforskyldt... fatigue/sclerosetræthed er stadig lige invaliderende, og slår mig i gulvet hver gang! 

Er vi ikke sådan indrettet alle sammen: At når vi føler os normale og energifyldte, så får speederen af gøremål lige en tand ekstra? Og hvad kvitterer kroppen med? RIS TIL EGEN BAGDEL! JA, jeg ved det, men engang imellem vil jeg også 'være normal', dertil må jeg så erkende, at det vil jeg aldrig kunne blive. For jeg er kroniker, og jeg er flexjobber af en årsag, så Irene, lad vær med at lad som om, eller tro ...

Alt i alt handler det om accept og erkendelse. Disse to ord kommer ikke overnight! Det er jeg vist ikke ene om at forstå eller lære. Det er en livslang læreproces... som skal leves og forstås.

Så tilbage til de her prik: Jeg burde nok lige engang imellem prikke mig selv på skulderen og lige løfte alvorsfingeren. Der er kun en til at varetage mig, og det er MIG!

Når tilliden til sygehuset får et knæk
Nå, det var så det!
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Søndag, 26. september 2021

By accepting you will be accessing a service provided by a third-party external to https://propatienter.dk/