Da jeg røg ned af trappen og blev sygemeldt med skulderskader, og min migræne blev hyppigere, føltes det lidt, som coronakrisen vist føltes for mange. Fra pludselig at snakke med mange mennesker hver dag og til kun at møde meget få, er der langt. Og det føles meget ensomt i de perioder, hvor man er sat udenfor alt og kun møder ekspedienten i Netto, og naboen, som man hilser på over hegnet. Og ellers bare går og venter på en behandling i sundhedsvæsenet.