Propatienters blogunivers

En sjælden god dag ser jeg pludselig på vores hjem. Det roder, det er beskidt og trænger til en ordentlig omgang, hækken er ikke klippet, plænen ikke slået, taget et røget af stærekassen, og det regner og er november. Jeg har lyst til at smøge ærmerne op og lave det hele. Så jeg går i gang...

Mange migrænikere har prøvet en eller flere former for alternativ behandling - akupunktur, massage, kraniosakralterapi, zoneterapi, hypnose, psykoterapi, kostvejledning og alt derimellem. Ofte i ren desperation, nogle gange på baggrund af andres erfaringer.

I starten af min tid som skulderskadet begyndte jeg at spise 350 mg. E-vitamin (alfa-tokoferol). Hvorfor jeg begyndte, husker jeg ikke, blot husker jeg, at det oprindelige formål intet havde at gøre med migræne eller spændingshovedpine at gøre. Og de virkede ikke mod det oprindelige formål. Til gengæld holdt de min daglige spændingshovedpine væk. Og nedsætter antallet af migræneanfald.

Der er ikke mange producenter af kosttilskud, der ikke siger, at deres produkter har fantastisk virkning forebyggende mod migræne.

Jeg har fået arbejde. På Odense Universitet i fleksjob. Min arbejdstid er de 9 timer, jeg er visiteret til, og jeg startede for tre måneder siden.

Mange tror desværre stadig, at Maude fra Matador havde migræne, når hun gik i seng. Det passer ikke. Hun gik bare i seng og kun en enkelt gang i serien nævnes hovedpine i forbindelse med hende. For Maude havde ikke migræne, hun gik bare i seng, når tingene blev for meget.

Jeg er for nylig startet i et projekt i forbindelse med jobsøgning i kommunen. Fordi egen læge ikke ville ordinere vederlagsfri fysioterapi.

Denne blog er skrevet fra brandsårsafdelingen på OUH. Og handler ikke om migræne alene, men om generelle systemfejl i sundhedsvæsenet, som man som patient må lære at håndtere.

Da jeg røg ned af trappen og blev sygemeldt med skulderskader, og min migræne blev hyppigere, føltes det lidt, som coronakrisen vist føltes for mange. Fra pludselig at snakke med mange mennesker hver dag og til kun at møde meget få, er der langt. Og det føles meget ensomt i de perioder, hvor man er sat udenfor alt og kun møder ekspedienten i Netto, og naboen, som man hilser på over hegnet. Og ellers bare går og venter på en behandling i sundhedsvæsenet.

Da jeg skulle til kraniosakralterapeuten tredje gang, var hans trappe glat, og jeg faldt uheldigt. Og det blev desværre startskuddet til et helt nyt liv for mig, et liv hvor migræne sideløbende med skulderproblemer blev en fast makker i min hverdag, og jeg har aldrig senere været i stand til at komme tilbage til at arbejde på fuld tid.

Hej alle jer på Propatienter. Jeg er ny blogger her og starter med at give jer min migrænehistorie. Jeg er et fæ til at fatte mig i korthed, så den bliver delt over to indlæg, først min barndom, senere migræne i voksenlivet.