Propatienters blogunivers

Lev livet med og uden sygdom
Font size: +
3 minutes reading time (600 words)

Angst, en hæslig fjende

Nu gik det lige så godt, troede jeg.

Lettere pralende af min formåen i hjem og have – men det er også i sikkerhed og i trygt miljø indenfor de fire vægge, de fire hække, der omkranser matriklen.

Frygt og angst for corona er ligesom den lille djævelske runde virus, vi ser dukke op allevegne – den sniger sig ind og sætter sig og gør mig bange.

Frygt og angst … hvordan håndterer jeg det, og hvordan håndterer vi virussen? De følges jo næsten ad.

Sidst skrev jeg, at jeg havde behov for at rydde op efter endt arbejdsophør. Det er også sandt. Men bag ved lurer der måske også et behov for at rydde op og efterlade noget ordentligt, hvis jeg skulle gå hen og dø af COVID-19. Min efterladte skal ikke stå med en kæmpeopgave.

Forhåbentlig bliver det ikke sådan, men tanken tænkes.

Så måske det er den reelle baggrund – bortset fra det er så en tilfredsstillelse at rydde op – på trods.

I lørdags ville jeg gå i Rema 1000 – men fem meter inde kom den så, angsten – anfaldet som gør, at jeg får åndenød, har brug for enten at komme ud eller sidde ned og finde roen i vejrtrækningen igen. Det er ikke fysisk – det er rent mentalt. Lidt panik med at komme ud af de døre, man kommer ind af, hurtigst muligt.

Op på hesten igen, tænkte jeg. Det var et enkeltstående tilfælde.

Lige i Bauhaus for at hente nogle dimser, det gik godt et stykke tid, men så kom det igen – og denne gang var afstanden til redning meget længere væk. Jeg fandt dog en personaleindgang med en trappe, som jeg kunne sidde på og heldigvis var der ingen personaler.

Ro på igen – med vejrtrækningsøvelser – op igen, og så lykkedes det at fuldføre handlen ved at tale til mig selv, find ro, træk vejret – det går, det skal gå.

Hvorfor er det nu sådan? Jeg tror, at det, at smittetrykket er steget, giver angst og frygt. Men tror også, at al det mediebevågenhed trænger dybere ind – på sådan én som mig.

Jeg er med i en Facebookgruppe omhandlende kol, men efterhånden er rigtig mange daglige opslag coronarelaterede, og jeg forstår det ikke helt. For er du på FB kan du også være opsøgende i forhold til viden om corona……på FB, på nyhedssider - allevegne.

Og ofte er der ligeså mange holdninger og meninger, som der er medlemmer i en sådan gruppe. Og forvirringen er ofte helt total, for en har hørt det ene, en anden noget tredje etc. Nogle gange tænker jeg, at man ret til at ytre sig, men ikke pligt ☺

Jeg kan lad være med at læse opslag – ja, det kunne være en mulighed. Men kan jeg dy mig ( det kunne jo være interessant kol-relateret – eller det er måske bare en undskyldning? )

Men jeg ser stort set kun nyheder om aftenen for ikke at blive bombarderet i mit sind – og læser kun lige dagens tal kl. 14 – uden at læse alt muligt andet. Men det er svært.

I dag har jeg været til mammografi – også der var snerten af angst på vej derhen, men det lykkedes at undgå den.

Sejr!

Bør jeg gå til psykolog? Nej, det magter jeg ikke – jeg ved jo godt nogenlunde, hvad der skal til for at styre det.

Men er som en skildpadde – trækker hovedet lidt ind i skjoldet igen, indtil jeg måske kan blive bedre til at håndtere det ude i samfundet, men opslidende, det er det.

 

 

×
Stay Informed

When you subscribe to the blog, we will send you an e-mail when there are new updates on the site so you wouldn't miss them.

Pårørende eller ramt - hvad er værst?
I sommer har jeg fundet en ny hverdag
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Guest
Onsdag, 28. september 2022