Hurtigtvirkende næsespray mod migræne på vej

En hurtigtvirkende næsespray mod migræne med og uden aura er blevet godkendt af de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA. 

Ifølge en pressemeddelelse fra firmaet bag sprayen, Pfizer, kan smerte og andre generende migrænesymptome lindres efter 15 minutter.

Zavzpret har et indholdsstof, som hedder zavegepant og er den første, der virker ved at blokere calcitonin-gen-relateret peptid, CGRP – et protein der frigives i hjernen, som bidrager til betændelse. Det meste nye migræne-medicin, som kommer frem i disse år, har den virkning, at det blokerer CGRP, hvilket kan hjælpe nogle migrænepatienter, men langt fra alle.

I det afgørende fase 3-studie, der er blevet offentliggjort i The Lancet Neurology, rapporterede omkring 24 procent af de personer, der tog en enkelt 10 milligram dosis af Zavzpret, at de ikke havde smerter to timer senere, sammenlignet med 15 procent af gruppen, der fik en næsespray uden aktive ingredienser, en forskel der var statistisk signifikant. Den vigtigste bivirkning rapporteret i undersøgelsen var en ændret smagssans, som påvirkede omkring 1 ud af 5 personer, der tog lægemidlet. Andre bivirkninger var ubehag i næsen og kvalme.

Næsesprayen skal ikke bruges af patienter med overfølsomhed over for zavegepant eller nogen af dens komponenter. Overfølsomhedsreaktioner, herunder ansigtshævelse og urticaria, er forekommet i kliniske undersøgelser.

Pfizer forventer, at medicinen vil være tilgængelig på de amerikanske apoteker i juli. Den er endnu ikke godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder, og derfor vides det ikke, hvornår man kan købe den i Danmark.

Allerede i dag findes der i Danmark en næsespray, sumatriptan, til akut lindring af migræneanfald. Det er en anden type medicin, en såkaldt triptan, som virker mod migræne ved at trække blodkarrene i hjernen sammen. Mellem 57 og 66 procent af alle migrænepatienter får lindring indenfor to-fire timer, når de tager en triptan. Triptaner bør dog undgås, hvis man også har forhøjet blodtryk, hjertelidelse eller tidligere har haft blodprop i hjernen. 

 

Fakta: De nye CGRP-hæmmere

• CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid og er et naturligt stof i kroppen.
• CGRP dannes i nervecellerne, og den måske vigtigste funktion er at udvide blodkar efter behov. CGRP stimulerer dannelsen og frigivelsen af NO fra blodkarrets inderside. NO er det stof, som udløser, at et blodkar udvider sig.
• CGRP er også involveret i smerteoplevelsen, idet CGRP-molekyler virker som budbringere fra f.eks. områder med inflammation til hjernen.
• En dansk undersøgelse har vist, at to ud af tre forsøgsdeltagere udviklede et migræne-anfald, efter at de fik en injektion med CGRP. Det har bl.a. ført til, at forskerne mente, at blokering af CGRP kunne bruges som middel mod migræne.
• Blokering af CGRP’s funktion kan enten ske ved at blokere de receptorer, som stoffet CGRP binder sig til på nervecellerne, eller ved at sætte molekyler fast på CGRP-molekylerne, så de ikke længere passer ind i receptorerne.
  
  

Fakta: Nye lægemidler, der hæmmer CGRP og dermed kan forebygge migræne hos nogle

• Vydura (indholdsstof rimegepant), fra Biohaven Pharmaceutical. Godkendt i Europa april 2022. Den hidtil første og eneste orale CGRP-antagonist med indikation til både akutbehandling og forebyggelse af migræne. Den ordineres i almen praksis i Danmark og bliver til tredjelinjebehandling til de 40 procent af patienter med migræne, der ikke har tilstrækkeligt udbytte af håndkøbsmedicin eller triptaner og kan bruges til både forebyggelse og behandling. 
• Aimovig (indholdsstof erenumab), fra Novartis. Godkendt i Europa i juni 2018. Også godkendt i Danmark i april 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger, og fra september 2022 har også privatpraktiserende neurologer fået lov til at give medicinen.
• Ajovy (indholdsstof fremanezumab), kommer fra Teva. Godkendt i EU i april 2019. Også godkendt i Danmark i november 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
• Emgality (indholdsstof galcanezumab). Fra Eli Lilly. Godkendt i EU i september 2018. Også godkendt i Danmark i september 2020 til nogle af de hårdest ramte migrænikere. Fås som injektionspen. I begyndelsen var brug kun tilladt på hovedpineklinikker, men kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
• Vyepti (indholdsstof eptinezumab), fra Alder Biopharmaceuticals, som i september 2019 blev købt af danske Lundbeck. Godkendt i EU i januar 2022. Vyepti gives ved infusion (drop) i en vene over 30 minutter én gang hver 12. uge. Godkendt i Medicinrådet i november 2022. Kan nu også gives på mange neurologiske afdelinger.
• Zavzpret (indholdsstof zavegepant) fra Pfizer. Næsespray. Godkendt 10. marts 2023 af FDA. Endnu ikke godkendt i Europa.