Danske privathospitaler har lov til at tilbyde selvbetalt kræftbehandling, som ikke er anbefalet af Medicinrådet, mener Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.
Søren Brostrøm: Kræftbehandling på privathospital er inden for de danske rammer
Danske privathospitaler har lov til at tilbyde selvbetalt kræftbehandling, som ikke er anbefalet af Medicinrådet.
Det skriver Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i et svar til Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).
Søren Brostrøms svar lander efter, at DSKO i et brev fra december 2022 opfordrede Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen til at stoppe et konkret samarbejde, der var opstået mellem offentligt ansatte kræftlæger og privathospitalet AROS. Sundhedspolitisk Tidsskrift har tidligere i en artikel beskrevet, hvordan brystkræftpatienter selv havde betalt for behandling med lægemidlet Enhertu (T-DXd) som sidstelinjebehandling, mens opfølgning foregik i det offentlige.
DSKO var bekymrede for, at situationen ville skabe ulighed i sundhed og mindske Medicinrådets og regionernes indkøbsorganisation Amgros’ mulighed for prisforhandling, hvis en sådan ordning fik lov at sprede sig inden for andre kræftformer og for flere lægemidler.
Det er en bekymring, som Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen kan følge, lyder det i brevet, men alligevel er sådan et samarbejde inden for rammerne af dansk lovgivning, skriver de i svarbrevet, som Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Onkologisk Tidsskrift har fået indsigt i.
”Såfremt en behandling ikke tilbydes på regionale sygehuse, så kan den behandlingsansvarlige læge i det konkrete tilfælde godt vejlede patienten om øvrige behandlingsmuligheder, herunder mulighed for at få den givne behandling i privat regi i Danmark eller i udlandet. Dette gælder generelt og ikke kun i forhold til nye lægemidler på kræftområdet.”
Brostrøm: Privat-offentligt samarbejde er udbredt
I DSKO’s brev fra december udtrykker selskabet også bekymring for, at samarbejdet mellem offentlige hospitaler og privathospitalet AROS er i strid med Sundhedsloven. Det er dog ikke tilfældet, vurderer Sundhedsstyrelsen. Til gengæld er sådan et samarbejde en generel praksis i sundhedsvæsenet.
”I jeres henvendelse rejser I også spørgsmålet om Sundhedsloven § 2, som blandt andet fastsætter krav til let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Vi finder imidlertid ikke, at det er i modstrid med denne bestemmelse, at et regionalt sygehus tilbyder opfølgende undersøgelser, samtaler med videre til patienter, der for egenbetaling har søgt behandling i privat regi i Danmark eller i udlandet. Dette er en generel praksis – og en generel udfordring – også på andre områder, for eksempel ved behandling af komplikationer efter kosmetisk kirurgi.”
Et samarbejde kan dog bryde med de syv principper, der blev indgået i forbindelse med etableringen af Medicinrådet i 2016, hvis henvisningerne til privathospital bliver systematiske af karakter, fortsætter Søren Brostrøm.
”Vi finder dog samtidigt, at såfremt der sker en systematisk henvisning fra regionalt sygehus til privat behandling på områder, hvor Medicinrådet indenfor de vedtagne rammer for prioritering ikke anbefaler en given behandling som standardbehandling, så vil det være en omgåelse af principper og hensigter i principperne som beskrevet i aftalen af 31. marts 2016.”
Sundhedsstyrelsen fremhæver også, at det tredje af de syv principper, som blev aftalt ved etableringen af Medicinrådet i marts 2016, fastslår, at regionerne skal sikre ensartethed i forhold til tilbud og behandlingskvalitet på tværs af regionerne.
Spørgsmålet synes derfor at være, om et privat-offentligt samarbejde begrænset til et eller få hospitaler går imod princippet om ensartethed på tværs af alle regioner. Det uddyber styrelsen ikke.
DSKO er ikke vendt tilbage på Onkologisk Tidsskrifts henvendelser og spørgsmål om, hvordan selskabet forholder sig til svaret fra Søren Brostrøm.
Relaterede artikler
