Rettigheder. Viden. Inspiration


"Mine 20 år i det her speciale har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi ikke indfører behandlinger, før de er veldokumenterede. For de er svære at få ud igen, når først vi har vænnet os til dem og har troet på dem," siger Christian Hassager. Foto: Hjerteforeningen

I 60 år har lægerne kølet patienter ned i lang tid. Nu viser forskning, at det behøvede de ikke

Når man er genoplivet efter et hjertestop, har det i årtier været skik og brug, at kroppen hos den bevidstløse patient blev holdt afkølet de første tre døgn. Helt ny dansk forskning viser, at det er der ingen grund til.

Bliver man genoplivet efter et hjertestop, vil man som noget af det første sørge for, at kroppen bliver kølet ned hos de patienter, der ligger i koma. De senere år har 36-37 grader i de første tre døgn været kutyme, men det viser et nyt, dansk studie, som er en del af BOX-studiet, baseret på 789 patienter nu, at der ikke er grund til. Det fortæller hovedforfatteren på studiet, Christian Hassager, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme, professor ved Københavns Universitet og formand for Hjerteforeningen. Han præsenterede studiet på American Heart Associations kongres i Chicago samtidig med, at det blev publiceret i New England Journal of Medicine.

”Det gik patienterne lige godt bagefter, uanset om man hindrede deres temperatur i at stige i halvandet døgn eller tre døgn. Tidligere har man troet, at hvis man holdt al feber væk i tre døgn, ville hjernen tage mindre skade. Men der er altså ingen forskel på hverken hjerneskader eller overlevelse hos de to grupper patienter i studiet,” siger Christian Hassager.

Køleelement sættes ind i blodåren

Han og kollegerne på afdelingens intensivafsnit modtager hvert år 100-150 patienter, der ligger i koma efter et hjertestop. De får anlagt et køle-CVK, som er et lille køleelement i den store vene over hjertet. Det køler blodet, der cirkulerer rundt i kroppen, så temperaturen holdes nede. Studiet, der er baseret på et lodtrækningsforsøg, er det første af sin art foretaget på mennesker, og derfor spår Christian Hassager, at det kan få betydning for den fremtidige behandling af patienter, der ligger i koma efter et hjertestop.

”De nye resultater kan meget vel føre til ændringer i de guidelines, altså retningslinjer, som vi behandler vores patienter efter på intensiv. Generelt har vi en tendens til at gøre en del ting, fordi vi håber og tror, det hjælper vores intensivpatienter, og fordi vi har gjort det i årevis. Men der ligger ikke altid videnskabelige studier til grund, og derfor skal vi hele tiden forske og forsøge at luge ud i det, der ikke bygger på evidens,” siger Christian Hassager.

Svært at afskaffe behandlinger på intensiv

I hjertekirurgiens barndom for over 60 år siden havde man ikke redskaberne til at forsyne kroppens organer med ilt, mens man standsede hjertet for at operere det, og derfor fandt man på at køle kroppen ned først, så blandt andet hjernen ikke skulle tage skade. Ved lav kropstemperatur kan hjernen nemlig klare sig et stykke tid uden ilt. For 20 år siden fandt forskere i et enkelt mindre studie med under 300 patienter, at hvis man kølede patienterne ned efter hjertestop, gik det dem bedre.

”Men det er diskutabelt, at man har baseret intensivbehandlingen af hjertestoppatienter i koma på et lille studie lige siden. For når man falder om med hjertestop på gaden eller derhjemme, er kroppen jo ikke kølet ned inden. Det bliver den først, når man er kommet til hospitalet, og blodet pumper i kroppen igen. Og selvom meget større studier siden har stillet spørgsmålstegn ved, om begrænsning af kroppens temperatur gavner noget, er det stadig anbefalingen, at man gør det. Mine 20 år i det her speciale har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi ikke indfører behandlinger, før de er veldokumenterede. For de er svære at få ud igen, når først vi har vænnet os til dem og har troet på dem, fortæller han. Selvom nedkøling ikke er direkte skadelig for patienterne, er det altid bedre for både patienter og personale, hvis man kan undgå at udføre behandlinger, der ikke gavner,” siger Christian Hassager og tilføjer:

”Hvis du spørger mig om fremtiden, så tror jeg slet ikke, man om ti år taler om at køle patienter ned efter hjertestop. Resultaterne af vores studie skal naturligvis ’gennemtygges’ og diskuteres, og der kan komme kritikpunkter fra både nationale og internationale eksperter på området. Men faktum er, at vi i 17 år har arbejdet ud fra en guideline, som ikke byggede på videnskab, men på observationer, og vores studie er det første, som tester effekten af nedkøling på så stor en population. Så min formodning er afgjort, at den nye standard for nedkøling langsomt, men sikkert vil finde ind i den kliniske praksis.”

Christian Hassager understreger, at det ikke nødvendigvis er alle patienter, som skal behandles ens i forhold til nedkøling efter genoplivning.

”Jeg tror, at man med studiets resultater nu har en anledning til i de forskellige videnskabelige selskaber at diskutere tilgangen, og at man på den baggrund over de næste par år vil skrue ned for anvendelsen af nedkøling. Men det betyder ikke, at man vil gøre det hos alle patienter. Det vil være den enkelte læges individuelle vurdering, hvad der er behov for i den specifikke situation. Under alle omstændigheder er det klogt i intensivbehandlingen at holde fokus på det nødvendige. Min holdning er, at skærer man det overflødige væk, så kan man koncentrere sig om andre ting.”

hjertestop

Del artiklen med dine venner