Rettigheder. Viden. Inspiration


”Vi har desværre en stor andel blærekræftpatienter, som ikke egner sig til kemo- eller immunterapi. Det er en udsat patientgruppe, men vi kan gøre nogle ting for dem, som kunne bidrage til, at også de kan få livsforlængende kemo- eller immunterapi,” siger Helle Pappot.

Forskere: Vi bør hjælpe flere af de hårdest ramte blærekræftpatienter til at få behandling

En tredjedel af blærekræft-patienter med metastaser er ikke egnet til at få kemoterapi eller immunterapi og har ringe prognose. Men sådan behøver det ikke være, siger Helle Pappot, professor og ledende overlæge på Rigshospitalet. 

”Vi har desværre en stor andel blærekræftpatienter, som ikke egner sig til kemo- eller immunterapi. Det er en udsat patientgruppe, men vi kan gøre nogle ting for dem, som kunne bidrage til, at også de kan få livsforlængende kemo- eller immunterapi,” siger Helle Pappot.

En række systematiske tiltag kan muligvis bidrage til, at flere blærekræftpatienter kan overkomme at modtage systemisk behandling i form af kemoterapi og immunterapi, mener Helle Pappot. Hun nævner som eksempler en tidlig vurdering af, om patienternes nyrefunktion kan optimeres samt geriatrisk vurdering og optimering af nedsat almentilstand. Derudover kan en tværfaglig indsats, kombineret med medicingennemgang, fysisk træning og kostvejledning, måske gøre en forskel for patienterne, så de kommer i bedre form og dermed bliver i stand til at modtage behandling. Nye projekter er opstartet, der skal afdække dette potentiale, fortæller hun.

”For blærekræftpatienter er der også et behov for mildere behandlingsregimer, som denne skrøbelige patientgruppe kan tåle,” tilføjer Helle Pappot. 

Flere årsager til manglende behandling

Der er flere årsager til, at en tredjedel af blærekræftpatienterne ikke modtager systemisk behandling, belyser et dansk studie publiceret i Acta Oncologica, hvor Helle Pappot er medforfatter. 

Studiet viser, at 60 procent af dem havde for dårlig fysisk funktion, 15 procent for dårlig nyrefunktion, og godt 15 procent ønskede simpelthen ikke at modtage behandling. 

”En betydelig andel af de her patienter er ikke i god nok form til behandling, heller ikke selvom de har stået et udredningsforløb igennem,” siger H-læge, ph.d. Lise Høj Omland, der er førsteforfatter på studiet. Det er første gang, man har lavet den her type undersøgelse på blærekræftpatienter. 

Data er stadig relevante i dag 

Selvom data strækker sig fra 2010 til 2016 og før introduktionen af immunterapi, så er resultaterne stadig relevante for klinisk praksis i dag, vurderer Lise Høj Omland.

”Selvom studiet inkluderede patienter, som potentielt kunne være behandlet med immunterapi i dag, kan det sagtens være, at en gruppe af de her patienter heller ikke havde været kandidater til dette behandlingstilbud,” siger Lise Høj Omland. 

Helle Pappot uddyber: 

”De samme kliniske vurderinger gør sig gældende i dag i forhold til immunterapi som til kemoterapi. Vurderinger af performance status og samtale med patienten er uafhængige af, om man behandler med immunterapi eller kemoterapi. Og så skal man huske på, at man også i produktresumeet for immunterapi opererer med klare afgrænsninger, også hvad eksempelvis nyrefunktion angår, som det også gælder for kemoterapi. Det er formentlig kun 20 procent af patienterne, der vil få glæde af immunterapi,” siger Helle Pappot med henvisning til både KEYNOTE-045-studiet og Lise Høj Omlands forskning.   

Behandlingsgevinst ved systemisk behandling 

At der er en behandlingsgevinst at hente i systemisk behandling til metastatiske blærekræftpatienter, har Lise Høj Omlands forskning bekræftet. Hun er førsteforfatter på et andet landsdækkende real world evidence-studie, der har undersøgt tumorrespons efter kemoterapeutisk førstelinjebehandling hos 952 metastatiske blærekræftpatienter. Studiet udgør den første af de fem artikler, der er publiceret i forbindelse med hendes ph.d. 

Median overlevelse var 11,7 måneder blandt alle patienter inkluderet i studiet. Blandt patienter behandlet med standard kemoterapi cisplatin/gemcitabin var median samlet overlevelse 14,0 måneder og med carboplatin/gemcitabin var median overlevelse 9,8 måneder. 

I et lignende real world evidence-studie af pembrolizumab som førstelinjebehandling var median samlet overlevelse 9,2 måneder og samlet overlevelse-raten var efter 12 måneder 45,3 procent, hvilket er tal, der er sammenlignelige med de større, internationale KEYNOTE-studier. 

“Sammenlignet med de kliniske forsøg fandt vi, at patienterne i vores setting var ældre og med en større andel med levermetastaser. På trods af dette var samlet overlevelse i vores kohorte sammenlignelig med tidligere kliniske trials ,” forklarer Lise Høj Omland. 

Styrket dataindsamling på vej om forsømt patientgruppe

Hele området inden for blærekræft er på vej frem, vurderer Helle Pappot, som mener, at blærekræftpatienter er samme sted, som lungekræftpatienter var for 10-15 år siden. Én af årsagerne til, at blærekræft ikke har rykket sig så hurtigt er, at blærekræft er en sygdom, som er præget af patienter, hvor tre fjerdedele er mænd, flere er socialt udsatte og belastet af ofte uhensigtsmæssig livsstil som eksempelvis rygning. 

”I første omgang er det en diagnose, der er svær at stille. Det, som patienterne tit kommer til egen læge med, er blod i urinen og vandladningsbesvær eksempelvis. Der er betydelig forsinkelse både hos patient og hos læge med den slags symptomer. Og med en kræftsygdom, der rammer socialt skævt, vil ressourcen til at agere hos patienten ofte være begrænset, så den bliver ofte opdaget sent,” siger Helle Pappot. 

Men måske lysner det for patientgruppen på samme måde, som der er sket fremskridt inden for lungekræft de seneste 10 til 15 år. 

Helle Pappot nævner som eksempel, at der nu bliver lavet flere kliniske forsøg også med målrettet medicin til blærekræftpatienter.

”I takt med at hele den onkologiske behandling bliver personaliseret og baseret i højere grad på genetisk information, gør man også forskningsmæssige fund, som kommer blærekræftpatienterne til gode. Enfortumab vedotin, der dog er blevet afvist af Medicinrådet i Danmark, er også et eksempel på, at nye former for medicin slår igennem også inden for blærekræft,” siger hun. 

Bedre blærekræftforskning på vej

Også hvad dataindsamlingen angår, sker der positive nybrud inden for blærekræft. 

Lise Høj Omlands ph.d.-projekt har ifølge de to forskere været med til at motivere blærekræftlæger til at skabe en national prospektiv database, der fremover skal indsamle og integrere data om patienter med metastatisk blærekræft fra hele landet. Det er overlæge, ph.d., Line Hammer Dohn fra Herlev Hospital, som står i spidsen for dette arbejde, fortæller Helle Pappot. 

”Det er ikke kun en udsat patientgruppe. Det er også svært at generere tilstrækkeligt mange data, når hvert center behandler relativt få patienter, ofte omkring 100 patienter per år med metastatisk sygdom” siger Helle Pappot. 

På længere sigt forestiller Lise Høj Omland sig, at databasen, der inkluderer metastatiske patienter, kunne blive integreret med DaBlaCa databasen, som primært indeholder kirurgiske data og muligvis med andre nordiske databaser indenfor Nordic Urothelial Cancer Oncology Group-samarbejdet (NUCOG).

En styrket datainfrastruktur kan også hjælpe Lise Høj Omland med i fællesskab med både urologer og onkologer at blive klogere på, hvorfor så mange ikke modtager behandling. 

”Vi vil gerne give den her erfaring videre til andre diagnoseområder: Arbejd sammen og lav bedre datadeling. Det gælder også andre områder inden for kræft, også selvom nogle, eksempelvis inden for malignt melanom, allerede gør det forbilledligt,” siger Helle Pappot.  

blærekræft

Del artiklen med dine venner