Prostatakræft-læger jubler: "En stor nyhed og en stor sejr for patienterne"

Danske Regioner er umiddelbart indstillede på at lade kræftlæger og specialæger i urologi (sygdomme i urinvejene og mandens kønsorganer) anvende det relativt billige lægemiddel abirateron mod spredt prostatakræft, selvom Medicinrådet endnu ikke har taget stilling til behandlingen. 

Redaktionen på Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstersite Onkologisk Tidsskrift spurgte i november Danske Regioner, om det kunne passe, at urologer og onkologer skal vente på Medicinrådets evaluering af abirateron+ADT mod spredt (metastatisk) prostatakræft, der først sker i slutningen af 2023. Allerede nu har lægemidlet nemlig mistet patent, og der er billige kopier på markedet. 

ADT står for androgen deprivationsterapi. ADT virker ved at sænke produktionen af hormoner, der er vigtige for, at prostatakræftcellerne kan vokse.

Der er dansk og international konsensus om, at abirateron (eller en anden ’new hormonal agent’) i kombination med ADT og i nogle tilfælde kemoterapi er den bedste førstelinjebehandling til mænd med nydiagnosticeret hormonfølsom metastatisk prostatakræft. Men den retningslinje har lægerne ikke kunnet følge uden at skulle søge regionerne om tilladelse for hver enkelt patient. I nogle regioner er der ikke tid på hospitalerne til den proces, fortæller kilder til Onkologisk Tidsskrift. 

Regionerne har nu drøftet sagen, og de sender her i december følgende svar retur til Onkologisk Tidsskrift: 

”Det kan oplyses, at regionerne har drøftet sagen. Her kom det frem, at regionerne umiddelbart er indstillet på at anvende behandlingen. I alle regioner vil de enkelte lægemiddelkomitéer nu tilrettelægge det videre arbejde i forhold til ansøgninger om individuel ibrugtagning, eller om der kan indgås andre aftaler med de relevante klinikere.” 

”Det kan desuden oplyses, at Medicinrådet er i gang med det forberedende arbejde med udarbejdelse af protokoller for behandlingsvejledninger for androgen deprivationsbehandling (ADT) af prostatakræft samt for metastaserende prostatakræft, hvor abirateron vil indgå. Det forventes, at behandlingsvejledningen vil være færdig i slutningen af 2023, men anvendelsen behøver ikke afvente vejledningen.” 

Svar vækker stor glæde

Regionernes tilbagemelding bliver modtaget med stor glæde i det faglige miljø. 

”Det er en stor nyhed og en stor sejr for patienterne,” siger Andreas Røder, professor, overlæge og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet.

Også Michael Borre, formand for Dansk Prostata Cancer Gruppe (DaProCa), er glad for, at urologer og onkologer ikke længere behøver at afvente Medicinrådet for at følge de kliniske retningslinjer. Han forventer, at regionerne hurtigt kan og vil implementere en ændring, så det bliver nemmere og hurtigere at anvende den bedste behandling til patienterne. 

”Det er virkelig godt nyt! Det er vigtigt, at klinikerne har tid med patienterne fremfor stakkevis af ansøgningsdokumenter,” skriver Michael Borre, der også er professor og overlæge i urologi ved Aarhus Universitetshospital. 

Har skabt absurd situation

Selvom danske retningslinjer fra DaProCa foreskriver, at man bør bruge abirateron mod nydiagnosticeret hormonfølsom prostatakræft, har man indtil nu afventet Medicinrådets evaluering før generel ibrugtagning. 

Medicinrådet skrev dog tidligere i år til Onkologisk Tidsskrift, at rådet tidligst ville tage stilling til abirateron i slutningen af 2023 i forbindelse med udarbejdelsen af en behandlingsvejledning for ADT. Det er altså selvom, at patentet på abirateron er udløbet i efteråret 2022, og der er billige kopier på markedet. Den laveste officielle pris ligger nu på cirka 2.500 kroner for en måneds behandling. Den uofficielle pris, som tilbydes regionerne, er markant lavere endnu, erfarer Onkologisk Tidsskrift. Ifølge Andreas Røder har det skabt en absurd situation, hvor Medicinrådet bliver ’gate-keeper’ for den bedste kræftbehandling, selvom den er billig.

Behandlende læger har dog – som med andet ikke-anbefalet medicin – mulighed for at ansøge regionernes lægemiddelkomitéer om tilladelse til at bruge abirateron-kombinationen for hver enkelte patient, men ansøgningsprocessen tager tid, som klinikerne ikke har, og det er med risiko for afslag, siger Andreas Røder.

”Jeg tror ikke, at man kan forestille sig, hvor stort presset er på urologiske afdelinger. Vi har 15 minutter til at informere en patient om diagnose, ADT, abirateron, kemoterapi, bivirkninger, kontrolbesøg, opfølgninger, prognose. Dertil skal vi ofte håndtere, at patienten har fået et kateter, fordi personen ikke kan tisse. Samtidig kan der kan være dødsangst hos patienten. Og så skal vi lige cancerregistrere, skrive notatet, bestille skanninger, kontrolbesøg selv og mange andre praktiske opgaver. Alt sammen inden for 15 minutter. At vi så også skal skrive et brev til regionen – det ligger måske ikke højst på min ønskeliste for at være helt ærlig. Heller ikke hvis der var en tjekliste,” skriver Andreas Røder og fortsætter:

”Hvis behandlingen kostede 100.000 kroner per måned – okay, så er det måske fair nok, at man for hver patient laver et individuelt skøn, som skal godkendes af nogle chefer. Ligesådan hvis evidensen ikke var på plads endnu. Men det er jo ikke tilfældet med abirateron."

Professor: Hvornår er medicin for dyrt?

Andreas Røder håber, at regionerne vil reagere hurtigt, og at der bliver offentliggjort en prisgrænse for, hvornår Medicinrådet skal ind og vurdere en behandling, og hvornår man som læge har fri ordinationsret.

”Jeg kan konstatere, at der åbenbart synes at være en økonomisk grænse for, hvornår Medicinrådet ikke skal involveres i beslutningen om behandling af en gruppe patienter. Det er nye vinde, og jeg opfordrer til, at vi klinikere lærer denne grænse at kende, da vi jo historisk har fået at vide, at Medicinrådet skulle træffe beslutning om indikation for behandling af patienter med prostatakræft (og andre kræftformer, red.).”