Antabus er en narresut
Alt for mange alkoholafhængige får stadig ordineret antabus, selvom 10 procent kunne være afholdende, hvis lægerne fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Det mener Ulrik Becker, professor ved Statens Institut for Folkesundhed.
Alt for mange patienter med alkoholafhængighed får ordineret antabus som medicinsk behandling, selv om Sundhedsstyrelsen siden 2015 har anbefalet nyere og bedre dokumenterede præparater som førstevalg i den farmakologiske del af alkoholbehandlingen.
Forskningen viser meget ringe effekt af antabusbehandling, og det har været almindelig kendt af eksperter inden for alkoholbehandling i mere end 10 år. Alligevel viser et kig i lægemiddelstatistikregisteret, at behandling med antabus hænger ved. I 2015 blev der udskrevet 3.331.400 definerede døgndoser af antabus mod mod 216.540 døgndoser af det noget bedre dokumenterede acamprosat. Over de seneste 4 år har der været en lille nedgang i brugen af antabus og en lille stigning i brugen af acamprosat og naltrexon, og udviklingen er især sket, efter at de Nationale Kliniske Retningslinjer for Behandling af Alkoholafhængighed udkom i marts 2015. Men det går stadig for langsomt med at skifte præparater, mener Ulrik Becker, professor ved Statens Institut for Folkesundhed, en af landets førende specialister i alkoholbehandling og medlem af den arbejdsgruppe, der udarbejdede de nationale kliniske retningslinjer.
Op mod 10 procent flere patienter ville have succes med behandlingen, hvis de skiftede fra antabus til Campral, siger han.
”Problemet er selvfølgelig, at ingen af de midler, der er til rådighed, er mirakelmedicin, men det er underligt, at behandlingssamfundet ikke har taget de nye lægemidler til sig i større udstrækning, end tilfældet er, da det nu er så forholdsvis veldokumenteret. De nye medikamenter øger behandlingseffekten med omkring 10 procent, og det er da ærgerligt at gå glip af,” siger Ulrik Becker.
En stor del af den antabus, der bliver udskrevet, bliver ordineret af praktiserende læger, også selvom patienten er i behandling i et kommunalt alkoholambulatorium. Derfor handler det ifølge Ulrik Becker blandt andet om mere uddannelse og information til praksislægerne. Men tilskudsreglerne ville også være et oplagt sted at regulere behandlingen, mener han.
Efter at de kliniske retningslinjer udkom, er tilskudsreglerne blevet revideret, så der nu gives generelt klausuleret tilskud til acamprosat-præparaterne. Medicintilskudsnævnet har imidlertid valgt at bevare generelt tilskud til antabus, og det ærgrer Ulrik Becker:
”Man kan ikke forvente at praktiserende læger er fuldt opdaterede på alle sygdomsområder, men man kunne gøre det mere besværligt at få antabus ved f.eks. at fjerne det generelle tilskud og i stedet give generelt tilskud uden klausul til de nye midler,” siger han.