Rettigheder. Viden. Inspiration

Bloggere

  • Franciska - MULTISYG

  • Irene - SCLEROSE

  • Kirsten - KOL

  • Stephanie - MUSKELSVIND

  • Lone - MIGRÆNE

  • Torben - STOMIST/IMPOTENT

Besked

Failed loading XML...

Den svære relation

Det er mange udfordringer ved at have et barn med autisme, bl.a. kan kommunikationen være så udfordret, at det svækker oplevelsen af tilknytning.

I denne bog møder vi en mor og hendes personlige beskrivelser af relationen til sønnen med autisme. Disse beskrivelser suppleres af faglige perspektiver med udgangspunkt i eksisterende forskning om tilknytningsmønstre.

Relationen mellem forælder og barn er ofte belastet af svære følelser, når barnet har autisme. Problemer i kommunikationen og det sociale samspil kan vække mange misforståelser, frustrationer, stress og sorg.

Barnets adfærd og forældrenes reaktioner kan også give anledning til bekymring blandt de fagfolk, som omgiver barnet i hverdagen. Det kan være vanskeligt at afgøre, om en svækket tilknytning mellem forælder og barn skyldes autisme eller manglende omsorgsevne hos forældrene. Dette stiller store krav til det faglige personale og kan samtidig være et område, der er så tabubelagt, at det udfordrer det vigtige samarbejde med forældrene.

Denne bog gør op med tabuet gennem oplysning og inspiration og henvender sig til professionelle som lærere, pædagoger og psykologer samt til forældre og øvrige pårørende til et barn med autisme.

Autisme og tilknytning er skrevet af Birgitte Mølgård, hvis søn har autisme, Lennart Pedersen, der er chefpsykolog på Center for Autisme, og Jeanette Ringkøbing Rothenborg, der er kommunikationschef på Center for Familieudvikling og forfatter til flere bøger om autisme. Bogen rummer også bidrag af Cathriona Cantio og Sarah Parlar, som begge er psykologer.

 

  • Autisme & tilknytning
  • Af Birgitte Mølgård, Lennart Pedersen og Jeanette Ringkøbing Rothenborg
  • Dansk Psykologisk forlag
  • Sider 144
  • Pris: 299 kr.
Del artiklen med dine venner

Kultur

    Ledelse