"Med telemedicin kan man jo sige, at man på nogle måder flytter hospitalet hjem til patienten - og uanset hvor i verden man befinder sig, så har man altid lægen med i baglommen," siger Ole Stangegaard.

Ole har altid lægen med i baglommen på sine rejser

KOL er en kronisk sygdom, hvor der pludselig kan opstå forværringer, og mange patienter føler sig stavnsbundne. Et lokalt telemedicinsk initiativ har dog betydet, at KOL-patient Ole Stangegaard, trods sin sygdom, fortsat kan leve det liv, han gerne vil.

Han rejser og sejler, som han altid har gjort, og kan døgnet rundt, uanset hvor han er, komme i kontakt med dansk sundhedspersonale.

Når man er KOL-patient, er der gode dage, men også mindre gode dage – og ind imellem er der særligt slemme dage flere dage i træk, hvilket kaldes en forværring eller en eksacerbation. Sådanne perioder har 85-årige Ole Stangegaard haft nogle stykker af, siden han i 2009 fik konstateret KOL – og fire gange har han oplevet det, når han har været langt væk fra hjemmet, lægen og hospitalet.

”Jeg har haft en forværring på Kreta, en anden i London og en enkelt gang også, da jeg var ude at sejle på min båd. Jeg fik svært ved at trække vejret, fik lungebetændelse, og feberen steg hastigt til over 40.” 

Frihed og livskvalitet

Men de slemme dage og forværringerne skræmmer ikke Ole Stangegaard, og han har ikke tænkt sig at opgive sine rejser og sine sejlture. Han er nemlig med i et telemedicinsk initiativ – Epitalet – i Lyngby-Taarbæk kommune, hvor han bor, når han ikke er på sin båd eller på et hotelværelse ude i verden. Det betyder, at uanset, hvor han befinder sig, kan han via sin pc døgnet rundt og inden for ganske få minutter komme i videokontakt med en dansk sygeplejerske, hvis han oplever en akut forværring. Sygeplejersken har kontakt til en læge, som tilgår Ole Stangegaards journal via sin mobiltelefon og kan give sygeplejersken besked på, hvilken behandling der skal gives. Medicinen er i den medicinkasse, som Ole Stangegaard altid har med i kufferten. 

”På den måde har jeg faktisk på mine rejser kunnet undgå indlæggelser i udlandet og er sluppet for at skulle forklare mig på et andet sprog. At være med i det telemedicinske initiativ har haft uvurderlig betydning for mig. Havde jeg ikke haft den mulighed, så ville jeg have været nødt til at overveje grundigt, om mine rejser og mine sejlture ville være den risiko værd,” siger han. 

Også Ole Stangegaards kone, Birgit Rasmussen, kan med ro i sindet rejse ud i verden sammen med sin mand, understreger Ole Stangegaard:

”Pårørende rammes jo på mange måder lige så meget af sygdommen, som patienten – blot på en anden måde. Min kone ville ikke vide helt, hvad hun skulle stille op med mig, hvis jeg blev syg i udlandet. Det ville gøre hende utryg og nervøs at rejse. Visheden om, at der er dansk sundhedspersonale tilgængeligt døgnet rundt, giver også hende en stor tryghed. Og det giver os begge en højere livskvalitet og muligheden for at bevare vores frihed.”

Grøn, gul eller rød

Også de målinger, som Ole Stangegaard foretager hjemme i Virum, kan han indrette så det passer ind i hans hverdag. Han behøver ikke sætte kryds i kalenderen og køre til lægen eller på hospitalet for at få dem foretaget.

”Jeg tjekker min lungekapacitet og iltningen af blodet ugentligt eller måske blot et par gange om måneden. Det afhænger af, hvordan mit behov er. Tallene plotter jeg ind i et program på min pc, og den fortæller mig så, om jeg er ’grøn’, ’gul’ eller ’rød.’ Er jeg ’grøn’ er alt godt, er jeg ’gul’ kan en forværring være på vej – og er jeg ’rød,’ så vil jeg automatisk blive kontaktet af en sygeplejerske fra vagtcentralen inden for ganske få minutter.”  

Hospitalet flytter hjem til patienten

Ole Stangegaard understreger, at det naturligvis stadig altid er muligt at få en henvisning til hospitalet, hvis man som patient føler sig mere sikker og tryg ved det. Men for hans eget vedkommende, så bliver han helst hjemme.

”Vi ved, at dødeligheden ved en indlæggelse på hospitalet ved en akut forværring af KOL er oppe på ti procent. Med telemedicin kan man jo sige, at man på nogle måder flytter hospitalet hjem til patienten - og uanset hvor i verden man befinder sig, så har man altid lægen med i baglommen. På den måde kan mange indlæggelser undgås., siger Ole Stangegaard.

Ole Stangegaard er initiativtager til oprettelse af støttegrupper for Epitalets brugere og deres pårørende. Gennem grupperne er det foreløbig lykkedes at omgøre en kommunal beslutning om nedlæggelse af Epitalet.

 

 

Fakta: Epitalet – et telemedicinsk tilbud til borgere med KOL

Epitalet er et af flere kommunale initiativer med telemedicin til KOL-patienter. 

Deltagere i Epitalets tilbud får udleveret måleudstyr, som giver mulighed for, at de selv derhjemme kan måle lungefunktion, puls og ilt-niveauet i blodet. 

En dataskærm giver overblik over alle målinger, så patienten kan følge sin egen helbredstilstand. Patienten kan måle så ofte han eller hun har lyst og behov - og målingerne lægger sig automatisk (via en trådløs forbindelse) på skærmen. 

Hvis der er et særligt behov for at tale med sundhedspersonale om målingerne, kan patienten hjemmefra, med et enkelt ’touch’ på skærmen, få adgang til en videokonsultation med en KOL-sygeplejerske på Epitalets vagtcentral. 

Kilde: Sundhed.dk 

Emner: KOL telemedicin

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift