Dampen fra E-cigaretter kan give lungebetændelse

Ny forskning antyder, at pneumokokbakterier lettere inficerer folk, der ryger e-cigaretter. Det sker, fordi forskellige stoffer i e-cigaretternes væske og damp øger bakteriernes mulighed for at sætte sig fast på luftvejenes celler og dermed fremkalde inflammation i området.

Pneumokokker kan være årsag til flere forskellige alvorlige sygdomme, især lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis. Mindre alvorlige, men til gengæld langt hyppigere sygdomme er mellemørebetændelse og bihulebetændelse.

Hvad langtidskonsekvenserne af brug af e-cigaretter er, er svært at spå om, men sunde er e-cigaretterne bestemt ikke ifølge professor, forskningsoverlæge, ph.d. og MPH, Charlotta Pisinger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Rigshospitalet.

De nye studier antyder, at damp fra e-cigaretter kan øge forekomsten af lungebetændelse hos brugerne, da dampen indeholder frie radikaler med potentiale til at fremkalde oxidativ stress. Oxidativt stress kan kort defineres som en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter.

”Der findes mange forskellige stoffer i væsken og i dampen fra e-cigaretterne, som påvirker brugerens luftveje,” forklarer Charlotta Pisinger og fortsætter:

”Der er eksempelvis redox-aktive metaller i dampen, som udsætter luftvejens celler for en oxidativ stressreaktion og øget inflammation.”

Samtidigt peger professoren på, at studier også har vist, at brug af e-cigaretter fremmer infektion med virus og bakterier. 

Forsøg med celler, mus og mennesker

Forskere fra Queen Mary University Hospital i Liverpool har netop undersøgt, hvad der sker med celler fra næse og svælg udtaget fra mennesker, når de udsættes for damp fra e-cigaret henholdsvis med og uden nikotin. Det viste sig, at dampen var skyld i, at dobbelt så mange pneumokokbakterier fastgjorde sig til cellerne i luftvejene.

Derefter testede forskerne effekten af ​​e-cigaretters damp på mus. Her fandt man, at damp fra e-cigaret gjorde forsøgsmusene mere modtagelige overfor sygdom.

”Det er tidligere påvist, at mus, som er blevet udsat for e-cigaretdampe i kortere tid, får større luftvejsinflammation, har nedsat antibakterielt forsvar i lungerne og en højere dødelighed, når de udsættes for virus,” forklarer professor Charlotta Pisinger og pointerer, at det også er påvist, at mus, der har været udsat for damp fra e-cigaretter, på længere sigt udvikler astma og KOL. 

 

”Det er meget kompleks med e-cigaretter, fordi der er så mange forskellige produkter i varegruppen,” forklarer Pisinger, som lidt forsigtigt melder ud, at e-cigaretterne sandsynligvis er mindre skadelige end konventionelle cigaretter.

”Men omkring 80 procent af dem, der bruger e-cigaretter, ryger også almindelige cigaretter. Det betyder, at de fleste e-cigaretbrugere ikke har nogen risikoreduktion - for det kræver, at de holder 100 procent op med at ryge.”

Skal man ifølge professoren opnå en ”sundhedsmæssig gevinst” ved at ryge e-cigaretter, bør man altså kvitte tobakscigaretterne fuldstændigt, så man undgår smøgernes mange helbredsmæssige faldgruber. Det til trods kan forskerne endnu ikke sige noget om, hvordan e-cigaretterne påvirker kroppen på længere sigt.

Smager og dufter af slik

Går man over til e-cigaretter, bør man ifølge Pisinger sørge for at holde forbruget i ave, i stedet for at pulse løs på metalhylsteret i tide og utide, som en hel del af e-cigaret brugerne gør.

”Smagsstofferne får e-cigaretterne til at smage af slik, så folk bruger dem alt for ofte. Hvis man helt holder op med at ryge cigaretter og i stedet bruger en e-cigaret med et batteri med lav spænding, som i øvrigt ikke har masser af smags- og tilsætningsstoffer tilsat - ja, så vil jeg tro, at e-rygning er mindre skadeligt end rygning,” medgiver professoren men tydeliggør følgende:

”Vi mangler dog evidens for, at e-cigaretter er effektive ved rygestop, så jeg anbefaler ikke brugen af dem. Rådgivning og rygestopmedicin er bevist at være effektivt, og det er langt sikrere.” Samtidigt advarer hun mod, at børn og unge bruger e-cigaretterne:

”Mere end ti studier har fulgt ikke-rygende børn og unge over tid, hvor der er taget højde for den sociale baggrund, arv og de ting, man ved disponerer for, om man begynder at ryge. Når man kigger på dem, der starter med at eksperimentere med e-cigaretter, har de omkring tre-fire gange så høj risiko for at begynde at ryge cigaretter senere. E-cigaretter har højt niveau af nikotin og er svært afhængighedsskabende. Desuden er det en fristelse for mange ex-rygere at begynde at dampe e-cigaretter, så alt i alt er e-cigaretter ingen gevinst for folkesundheden – formodentlig tværtimod,” siger professor Pisinger.

 

Emner: e-cigaretter Charlotta Pisinger lungebetændelse

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift