sort

Nyt håb: Ny medicin virker også på kvinder med ikke-arvelig æggestokkræft

Nye undersøgelser viser at patienter med æggestokkræft som ikke bærer mutation på BRCA1 eller BRCA2-gen også har glæde af PARP-hæmmere.

Indtil for ganske få måneder siden, troede man, at det kun var patienter ramt af æggestokkræft med BRCA-mutationer, som havde glæde af PARP-hæmmere. Nu viser det sig imidlertid, at også patienter, som ikke har arveligt betinget æggestokkræft, kan få få et længere liv med medicinen.

Allerede i løbet af 2017 forventer professor og overlæge, Jan Blaakær, Gynækologisk Obsterisk Afdeling, Odense Universitets Hospital, at det vil blive tilbudt alle patienter med æggestokkræft, som får tilbagefald efter behandling med kemoterapi.

Ikke kun patienter med BRCA1 og BRCA2 genmutation skal have medicin

Da man indtil for nyligt troede, at det primært var patienter med mutationer på BRCA1 og BRCA2-genet eller BRCA mutationer i selve kræftknuden – også kendt som en somatisk mutation - som havde glæde af behandling med PARP-hæmmere, har der været en del kritik af, at det ikke var standard for alle patienter ramt af æggestokkræft at blive gentestet. Ved at genteste for mutationsfejl kunne man tidligere opspore de patienter, som har arveligt betinget æggestokkræft og tilbyde dem PARP-hæmmere olaparib eller niraparib, fortæller Jan Blaakær:

 ”Det er naturligvis et spørgsmål om kroner og ører, men jeg vil tro, at det allerede bliver sådan at i løbet af 2017, vil alle patienter patienter ramt af æggestokkræft, som får tilbagefald efter kemo-terapi, få tilbudt behandling med en PARP-hæmmer,” siger Jan Blaakær. 

Gentesten falder muligvis væk

Fordi de nye undersøgelser viser, at det ikke kun er arveligt betingede patienter med æggestokkræft, som har glæde af PARP-hæmmere, vil sundhedsvæsenet muligvis fremover droppe at genteste for BRCA1 og BRCA2 mutationer – og det gælder både de arveligt betingede og spontant opståede i kræftsvulsten, når en kvinde får konstateret æggestokkræft.
 
”Det koster jo en del penge at genteste, og hvis man alligevel giver PARP-hæmmerne til alle med æggestokkræft, som får tilbagefald, så kan man jo overveje, om det er relevant at teste for BRCA-mutationer,” siger Jan Blaakær og uddyber ved at forklare, at hvis gentestningen falder bort, er der flere penge til at give patienterne PARP-hæmmere.

Kvinder med genfejl har øget risiko for æggestokkræft

For kvinder, der enten er ramt at æggestokkræft eller i risikogruppen for at blive det, kan det måske ellers føles meget relevant at vide, om man er bærer af en BRCA1 eller BRCA2 genmutation. Risikotallene for at udvikle æggestokkræft er nemlig høje for disse to grupper:

”Hvis man har arvet risikoen for at blive syg vil man enten have en BRCA1 genmutationsfejl, som knytter til kromosom 17. En sådan genmutation vil give en 80 procents risiko for brystkræft og en 60 procents risiko for æggestokkræft,” siger Jan Blaakær. Derfor udreder man stadig flere danskere for BRCA1 og BRCA2 i håbet om at lokalisere de i højrisiko for at udvikle æggestokkræft og stoppe sygdommen, før den når at gøre patienten uhelbredeligt syg.

Ikke uden etiske dilemmaer at genteste

At det ikke er uden etiske dilemmaer at teste familiemedlemmer til patienter med diagnosticeret æggestokkræft, er der ingen tvivl om, fortæller Jan Blaakær:

”Det kan godt give nogle kontroverser, hvis flere i familien ønsker at teste for genfejlen samtidig med, at andre i familien ønsker at leve på den måde, at man tager livet som det kommer, og ikke ønsker at kende til en potentiel risiko for, at man senere i livet rammes af æggestokkræft. Hvis én eller flere familiemedlemmer testes positive for BRCA1 eller BRCA2 giver det en kraftig indikation på, at også den, der ikke ønsker at vide noget om den forhøjede risiko for at udvikle sygdommen, alligevel kommer til det,” fortæller Jan Blaakær.

De kvinder som er testet positive tilbydes en forebyggende operation, hvor æggestokke og/eller bryster eventuelt fjernes, når kvinden har fået de børn, hun ønsker, og før kvinden udvikler kræft. Det sker naturligvis kun, hvis risikoen er høj nok - og hvis patienten ønsker det. For kvinder, som testes negative i en gentest, men som stadig har en kalkuleret forhøjet risiko for at udvikle æggestokkræft baseret på familiemedlemmers diagnose, tilbydes årlige scanninger, hvor kvinden undersøges for tegn på æggestokkræft, så behandlingen eventuelt kan startes, før kvinden bliver uhelbredeligt syg.

Emner: æggestokkræft

Del artiklen med dine venner
Astra Zeneca Diabetes Branding

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, diabetes, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Annette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater
Kommerciel chef Anders From
Anders@medicinsketidsskrifter.dk
mobil: 29898690

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, diabetes, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Annette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater
Kommerciel chef Anders From
Anders@medicinsketidsskrifter.dk
mobil: 29898690

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk