Er tumormarkøren CA-125 forhøjet, kan det være tegn på æggestokkræft.

Tvivlsomt om det hjælper at screene for æggestokkræft

Der er endnu ikke nogen undersøgelser, der kan dokumentere at overlevelsen for æggestokkræft vil stige, hvis man tilbyder alle kvinder at blive screenet.

Der er gjort mange forsøg på at påvise æggestokkræft tidligt ved screening, så muligheden for helbredelse kan øges, men foreløbig er det ikke lykkedes at påvise, at screening vil nedbringe dødeligheden.

Forsøg med screeningerne har indbefattet gynækologisk undersøgelse og ultralydsundersøgelse suppleret med en blodprøve, hvor man undersøger for et æggehvidestof i blodet, en såkaldt tumormarkør kaldet CA-125. Men mængden af CA-125 i en blodprøve kan være forhøjet af andre grunde, fx. på grund af en infektion, endometriose eller ved sygdom i leveren. Forhøjet CA-125 betyder altså ikke nødvendigvis at der er kræft i æggestokkene.

Forsøg med screeningerne har resulteret i falsk positiv rate. Det betyder, at dødsfaldet ikke har været faldende, og raske kvinder har fået foretaget yderligere indgreb uden at de har haft æggestokkræft.

Undersøgelserne kunne derfor ikke argumentere for, at tilbyde screening til alle kvinder, som det fx gøres for livmoderhalskræft.

”Hvis screeningerne får flere kvinder til at gennemgå unødvendige indgreb, som eksempelvis laparoskopi, hvor man kigger ind i maven, holdes det op mod at der ikke er et fald i dødeligheden. De internationale studier konkluderer derfor på nuværende tidspunkt ikke er evidens for screening af æggestokkræft,” siger Peter Vedsted, professor og forskningsleder på CaP, Institut for Folkesundhed.

Blodprøve kan være en pejling

Fem til 15 procent af alle tilfælde af kræft i æggestokkene skyldes arvelig forhold, hvor der kan være en fejl (mutation) i arvematerialet i to gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2. Kvinder der har mutation i et af disse gener, har øget risiko for brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne.

I en britisk undersøgelse fulgte forkere 4348 kvinder, der var i risikogruppen for kræft i æggestokkene. Kvinderne fik taget tumormarkøren CA-125 hver fjerde måned. Var den forhøjet blev kvinderne undersøgt med ultralydsscanning (der ellers var en gang om året).
I løbet af fem år, blev der fundet 19 tilfælde af kræft i æggestokkene. De fleste af dem blev opdaget i et tidligt stadie, så de blev helbredt via operation. Da forskerne stoppede med at følge kvinderne med blodprøver hver fjerde måned, fik yderligere 18 kvinder i gruppen kræft i æggestokkene. Langt de fleste af disse tilfælde blev opdaget på et fremskredne stadie af sygdommen.
Undersøgelsen er stadig for lille til at bevise, at denne metode øger overlevelsen, men for de kvinder med fejl i BRCA1 og BRCA2 genet og som ikke ønsker forebyggende operation, kan det muligvis være en løsning.

”Der findes flere af disse studier, og man kan ikke udelukke at nogle undergrupper af kvinder, som fx ved den britiske undersøgelse, kan have effekt af screening. Der kræves dog mere dokumentation, ” siger Peter Vedsted.

Kvinder skal tilbydes udredning tidligere

I Danmark arbejdes der fortsat på at fange kvinderne med æggestokkræft på et tidligere stadie, så flere vil overleve sygdommen. Når kvinderne henvender sig til den praktiserende læge er det ofte med vage og udspecificerede symptomer, som ikke opfylder alle kravene til at blive sendt videre til udredning i en kræftpakke. Således er det kun en fjerdedel af kvinderne med æggestokkræft, der tidligt i forløbet er blevet henvist til en kræftpakke.

”Det skal vi selvfølgelig forsøge at optimere. I dag holder praktiserende læger igen med at sende patienterne videre til undersøgelse hos speciallæge, med mindre der er tale om alarmsymptomer. Og opfylder kvinden ikke de nuværende guidelines for, hvornår hun kan blive henvist til en kræftpakke, kan der gå længere tid og måske mange unødvendige undersøgelser, inden diagnosen stilles,” siger Peter Vedsted.

Fra første maj og et år frem starter man på Aarhus Universitet et studie, hvor en række praktiserende læger i landet, kan sende kvinderne til scanning af underlivet på et hospital, hvis de har diffuse symptomer.

”Kvinder med æggestokkræft behøver ikke at have ondt i selve underlivet, de kan have ubestemte gener i hele maveregionen. Men i stedet for at lægen sender patienten hjem og ser tiden an, har han nu mulighed for at sende hende til en ultralydsscanning. Vi undersøger derved, om det kan være med til at fange kvinderne i et tidligere stadie og nedbringe dødeligheden,” siger Peter Vedsted.

Han håber på at det nye studie, der netop er gået i gang, hurtigere kan give kvinderne afklaring på om smerterne skyldes æggestokkræft, og er det tilfældet, at de tidligere kan komme i behandling og det derved vil nedbringe dødeligheden. 

Emner: screening

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Annette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater
Kommerciel chef Anders From
Anders@medicinsketidsskrifter.dk
mobil: 29898690

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Annette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater
Kommerciel chef Anders From
Anders@medicinsketidsskrifter.dk
mobil: 29898690

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift