"PARP-hæmmere er dyr medicin – nogle af de nye PARP-hæmmere koster 80.000 kr. om måneden per patient. Så skal man give det til alle, eller skal man prøve at sortere dem fra, hvor det måske ikke virker? Det handler både om økonomi, men også om at spare patienterne for en behandling, der ikke virker, og bivirkninger, de ikke burde have fået,” siger Karina Dahl Steffensen.

Æggestokkræft: Danske forskere på sporet af hvilke patienter, der har gavn af dyr medicin

Én type medicin har ændret prognosen for patienter med arvelig æggestokkræft markant – nemlig de såkaldte PARP-hæmmere. Men hvordan finder man frem til de kvinder, som har gavn af den dyre behandling – og hvordan afklarer man, hvilke kvinder, der ikke har gavn af behandlingen, så man kan spare dem for unødvendige bivirkninger? Det spørgsmål er forskere fra Vejle Sygehus tæt på at kunne besvare.

Et opsigtsvækkende dansk forskningsstudie er netop er blevet præsenteret på verdens største kongres for kræftlæger, ASCO i Chicago. Et hold danske forskere fra Vejle Sygehus – under ledelse af professor Karina Dahl Steffensen – har forsket i hvilke kvinder, der vil have effekt af behandling med de såkaldte PARP-hæmmere – medicin med proteiner, som forhindrer kræfceller i at reparere sig selv. Studiet stiller skarpt på, hvordan man i en blodprøve på forhånd kan spore særlige markører (tegn i blodet), som kan forudsige, hvor meget gavn en patient vil have af en given behandling.

Det handler om økonomi og bivirkninger

”Det, som alle taler om her på ASCO, er ’prædiktive biomarkører’ – hvordan vi på forhånd kan vælge de patienter ud, hvor der er gevinst ved en behandling. PARP-hæmmere er dyr medicin – nogle af de nye PARP-hæmmere koster 80.000 kr. om måneden per patient. Så skal man give det til alle, eller skal man prøve at sortere dem fra, hvor det måske ikke virker? Det handler både om økonomi, men også om at spare patienterne for en behandling, der ikke virker, og bivirkninger, de ikke burde have fået,” siger Karina Dahl Steffensen.

Bivirkningerne ved PARP-hæmmerne ser på papiret ikke så slemme ud. Det drejer sig mest om kvalme og træthed. Men kan man spare patienterne for det, vil det også hjælpe livskvalitetsmæssigt, pointerer Karina Dahl Steffensen.

”Det behøver ikke være dødelige bivirkninger eller diarré 24 timer i døgnet for at ødelægge livskvaliteten. Kvalme og træthed er meget generende for patienten, så hvis du kan spare dem for det ved på forhånd at filtrere dem fra, hvor det ikke virker, vil det gøre en stor forskel,” siger hun.

Behandling for femte gang

De data, som Karina Dahl Steffensen præsenterede på ASCO, tager afsæt i et studie, hvor forskerne fra Vejle har behandlet kvinder med tilbagefald af såkaldt BRCA-positiv æggestokkræft.

Hos nogle arvelige tilfælde af æggestokkræft finder man en mutationsfejl i to gener, som man kalder BRCA1 og BRCA2. Man kalder det at være BRCA-positiv.

Lægerne har behandlet disse kvinder medd PARP-hæmmeren veliparib. Kvinderne stod i gennemsnit over for at skulle have behandling for femte gang - så de var uhelbredeligt syge og var blevet resistente over for kemoterapi. Behandlingen med veliparib resulterede i, at 60 procent af kvinderne fik en periode, hvor deres sygdom var i ro, og de var fri for symptomer. Det vil sige, at 40 procent ikke havde gavn af behandlingen.

Mulig ny markør

Studiets resultater blev publiceret for et halvt år siden og rejste spørgsmålet, om man på forhånd kunne have udpeget, hvilke kvinder der ville have fået gavn af behandlingen med PARP-hæmmere. I forsøget på at forudsige det, valgte forskerne at fokusere på et bestemt gen, nemlig HOXA9, som er med til at regulere celledeling og modning af celler. HOXA9 findes hos alle mennesker, men fungerer ikke optimalt hos kvinder med æggestokkræft. Forskerne har for hver af de 32 kvinder, der har deltaget i det nye forsøg, undersøgt, om HOXA9 er metyleret eller ej, både inden de fik den første behandling med veliparib og i løbet af behandlingen.

Metylering er essentielle biokemiske processer, som blandt andet tænder og slukker for gener – altså afgør, om genet er aktivt eller ej.

Resultaterne viste, at de kvinder, hvor HOXA9-gen ikke var metyleret, overlevede længere tid end de kvinder, hvor HOXA9 var metyleret. Det var tilfældet allerede, inden kvinderne fik behandlingen.

Blodprøve i stedet for vævsprøve

Testen i studiet er en såkaldt ’liquid biopsy’ – en blodprøve - og det har klare fordele forklarer Karina Dahl Steffensen:

”En liquid biopsy kræver ikke, at jeg skal ind og have en bid af patientens svulst i form af en biopsi eller en vævsprøve. Hvis det er fire år siden, at en patient fik diagnosen, betyder det dermed, at jeg ikke skal ned i kælderen og hente væv op, som er fire år gammelt – uden at vide, om det har ændret karakter i de år, der er gået. Og hvis jeg skal have en opdateret prøve, vil det kræve, at jeg skal have patienten på operationsbordet og bedøve hende, og måske er der en lunge, der klapper sammen, eller en lever, der bløder. Vi har taget blodprøver løbende, og har prøver fra kvinderne kom ind ad døren første gang og fra hver eneste gang, de siden er kommet på afdelingen. Nogle af patienterne har jeg 50 blodprøver på,” fortæller hun.

Perspektiverne i forskningsstudiets fund er, at det ser ud som om, at man kan bruge metylering af HOXA9 som markør for, hvem der vil få gavn af behandling med PARP-hæmmere.  Der skal dog flere patienter til for at vise, om konklusionen holder, understreger Karina Dahl Steffensen og oplyser, at hun er i gang med at planlægge et større forsøg.

Emner: æggestokkræft asco18

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift