”Man har længe vidst, at blærekræft i en eller anden grad er en immun-følsom sygdom, og at immunterapi derfor kan have en effekt. Medicinalvirksomhederne har dog i første omgang nok været mest fokuseret på at udvikle immunterapi til de volumenmæssigt største kræftformer og i mindre grad til de øvrige kræftformer, herunder blærekræft,” forklarer Jørgen Bjerggaard Jensen.

Nye immun-behandlinger på vej til blærekræft

I en årrække har der ikke været særligt meget ’godt nyt’ til patienter med blærekræft med spredning. Men med godkendelsen af to immunterapeutiske præparater sidste år - og endnu flere på vej - er et nyt og lovende behandlingsregime nu introduceret: Immunterapi ser ud til i mange tilfælde også at have rigtig god effekt på blærekræft.

Der har de sidste mange år ingen nævneværdige fremskridt været inden for behandling af blærekræft med spredning – og imens immunterapi blev udråbt til at være at være et vendepunkt i behandlingen af adskillige andre kræftsygdomme, så var der ikke på samme måde tiltro til, at behandlingen for alvor kunne gøre en forskel for blærekræftpatienterne. Men det scenarie er dog nu under forandring. I 2017 blev to immunpræparater, Nivolumab og Pembrolizumab, godkendt til behandling af blærekræft - og endnu flere produkter fra samme skuffe er på vej og forventes godkendt i efteråret.

Blærekræft er en immun-følsom sygdom

Faktisk har man siden 1970´erne behandlet patienter med forstadier til blærekræft med et immunterapeutisk stof, fortæller professor i urologi ved Aarhus Universitetshospital, Jørgen Bjerggaard Jensen. Patienter med ’carcinoma in situ’, (fladeformede kræft-forstadier) får foretaget skylninger af blæren med calmette-vaccine, der ved en aktivering af immunforsvaret, fjerner sygdommen fra blærens slimhinde.

”Man har altså alligevel længe vidst, at blærekræft i en eller anden grad er en immun-følsom sygdom, og at immunterapi derfor kan have en effekt. Medicinalvirksomhederne har dog i første omgang nok været mest fokuseret på at udvikle immunterapi til de volumenmæssigt største kræftformer og i mindre grad til de øvrige kræftformer, herunder blærekræft,” forklarer Jørgen Bjerggaard Jensen.

Ingen mirakelkur

Hidtil er patienter med blærekræft med spredning blevet behandlet med kemoterapi, hvor man giver en kombination af flere stoffer. Heraf er det vigtigste og mest effektive Cisplatin. Kemobehandling er generelt forbundet med adskillige bivirkninger for de fleste patienter – og Cisplatin er desuden en behandling, som slet ikke tåles af omkring halvdelen af alle blærekræft-patienter med spredning. Blærekræft rammer oftest den ældre del af befolkningen, og mange af patienterne er derfor svækkede og har måske andre sygdomme, som gør behandlingen med kemoterapi både vanskelig og risikofyldt. For netop den patientgruppe kan immunterapi være et godt alternativ, fordi det er en behandlingsform, som generelt tåles godt og også har langt færre bivirkninger end kemoterapi. Godkendelsen af immunterapi til behandling af blærekræft har altså betydet, at langt flere nu kan komme i behandling, forklarer Jørgen Bjerggaard Jensen - men han pointerer, at der ikke er tale om en mirakelkur.

”Immunterapien er afgjort en mindre giftig behandling end kemoterapien og tåles godt af langt flere. De fleste får kun få bivirkninger, men nogle få patienter får dog ganske alvorlige bivirkninger, som er relativt svære at håndtere - og det skal vi naturligvis tage med i betragtning. Der vil også fremadrettet være en lille gruppe af patienter, som faktisk har mere gavn af kemoterapi end af immunterapi. Jeg havde for ganske nylig en patient, som var kandidat til immunterapi, men som faktisk valgte den fra netop på grund af risikoen for alvorlige bivirkninger og opvejet mod den relativt lille gevinst i form af forlænget levetid, som patienten havde udsigt til.”

Vi skal se den enkelte patient

Ligesom inden for andre kræftformer, så vil immunterapien efter stor sandsynlighed også i behandlingen af blærekræft virke i 15-20 procent af tilfældene, men for omkring 85 procent af patienterne vil behandlingen have ingen eller kun ringe effekt, pointerer Jørgen Bjerggaard Jensen:

Netop derfor, at det vigtigt, at vi hele tiden fokuserer på den enkelte patient og ikke blot lader os rive med af udviklingen. I vores daglige arbejde i klinikken skal vi således altid se den enkelte patient og tilbyde den bedste behandling i det enkelte tilfælde,” siger han.

Og et af de parametre, som lægerne i høj grad tager med i betragtning, er faktisk livskvalitet, forklarer han:

”Livskvalitet er en størrelse, som kan være særdeles vanskelig at gøre op, måle og veje, og af de få studier, der rent faktisk findes, er de fleste ringe eller direkte ubrugelige. Lytter man til patienterne selv, for eksempel når de sidder med i Medicinrådets fagudvalg som repræsentanter for en patientgruppe, så handler det for dem ikke nødvendigvis om at opnå en bedre livskvalitet – men i hvert fald skal den ikke blive ringere.”

Gevinst målt i tid

Faktum er dog, at der i dag med de to immunterapeutiske præparater findes et godt og relativt sikkert 1-linie-behandlingstilbud til de patienter, som ikke tåler kemoterapi – og en 2-linie-behandling til de patienter, som oplever behandlingssvigt ved kemoterapi. Kun omkring halvdelen af patienterne har nemlig tumorer, som er følsomme overfor kemoterapi. Der vil som oftest også være en gevinst målt i tid. Kemoterapi giver i reglen få måneders levetidsforlængelse, hvor immunterapien, hvis den virker, ofte har en mere langvarig effekt.

 

 

Fakta: Symptomer, årsager, behandlingsmuligheder og prognose 

Symptomer

Blod i urinen. Dette er det mest almindelige symptom, og man bør i dette tilfælde altid kontakte sin læge, også selv om det bare er sket en enkelt gang. Man kan godt have blod i urinen den ene dag og ikke den næste. Blødningerne er som regel ikke konstante, men kan komme og gå. Blod i urinen (hæmaturi) kan også være symptom på kræft andre steder i urinvejene eller i nyren. 

Der kan ligeledes forekomme andre symptomer:

  • Hyppig trang til at lade vandet
  • Smerter ved vandladning
  • Trykken eller lette smerter bag skambenet
  • Tilbagevendende infektioner i urinvejene/blærebetændelser. 

 

Årsager til blærekræft

Rygning

Rygning øger med ganske stor sikkerhed risikoen for kræft i blæren – ligesom rygning i øvrigt øger risikoen for mange andre kræftformer. Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år man har røget, og jo flere cigaretter man har røget dagligt. Man mener, at omkring halvdelen af alle tilfælde af blærekræft skyldes tobaksrygning.

Aromatiske aminer

Er man udsat for visse aromatiske aminer i sit arbejdsmiljø, har man en øget risiko for at udvikle blærekræft. Aromatiske aminer er kemiske forbindelser, som blandt andet bliver brugt til fremstilling af farvestoffer i maling, trykfarver og hårfarver og i gummiindustrien.

Arsen

Man har øget risiko for at få blærekræft, hvis man i sit arbejde indånder arsen og uorganiske arsenforbindelser. Det kan f.eks. være, hvis man arbejder med træ-imprægnering, glasfremstilling, produktion og arsenikholdige pesticider og elektronik. I visse dele af verden er drikkevandet arsenholdigt, hvilket også øger risikoen for blærekræft.

Stenkulstjære, beg sod og visse mineralolier

Kontakt med stenkulstjære, beg samt let- og ubehandlet mineralolie øger risikoen for at udvikle blærekræft.

Produkter til hårfarvning mistænkes

Frisører har en øget risiko for at udvikle blærekræft. Det kan muligvis skyldes, at de er udsat for forskellige produkter til hårfarvning.

Men, der behøver ikke at være en konkret forklaring. Kræft kan også udvikle sig, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag.

 

Behandling


Hvis man har en lille kræftknude i blæren, kan man få den fjernet ved en kikkertoperation. 

Hvis lægen vurderer, at der er risiko for, at kræften kommer igen efter kikkertoperationen, kan man få tilbudt blæreskylning med kemoterapi for at forebygge et tilbagefald. 

I nogle tilfælde af blærekræft får man fjernet hele blæren ved operation. 

Hvis operation ikke er mulig, kan man i nogle tilfælde få tilbudt strålebehandling. Og hvis kræften har spredt sig uden for blæren, kan man som regel blive tilbudt kemoterapi og i nogle tilfælde immunterapi. 

Blærekræft er et sygdomsområde, hvor der ikke er sket særligt nævneværdige fremskridt de sidste mange år, og der har været tvivl om, hvorvidt immunterapi ville have samme overbevisende effekt som inden for mange andre kræftformer. Men de to nyligt godkendte immunterapeutiske stoffer til behandling af blærekræft med spredning, Opdivo (Nivolumab) og Keytruda (Pembrolizumab), ser ud til i nogle tilfælde at have god effekt på sygdommen. Lige nu er der flere nye produkter på vej.

 

Prognose


Hvert år får omkring 2000 danskere konstateret blærekræft. Sygdommen rammer oftest ældre personer – og er mest almindeligt hos personer over 45 år. Der er tre gange flere mænd end kvinder, der får diagnosen blærekræft.

Antallet af personer, der får stillet diagnosen, er faldende ligesom antallet af personer, der dør af sygdommen, også er faldende.

 

 

 

 

 

 

 

 

Emner: blærekræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift