Læge: ’Vi står overfor et vendepunkt i behandling af nyrekræft’

Der er sket markante fremskridt i behandlingen af nyrekræft de seneste år. Og der er flere gode nyheder på vej.

Nyrekræft med spredning har hidtil været betragtet som en uhelbredelig sygdom dog med undtagelse af de enkelte patienter, som er blevet helbredt med immunterapi. 

Men der er sket markante fremskridt i behandlingen af nyrekræft de seneste år. Med godkendelsen af immunterapien Opdivo i 2016 – og en lovende kombinationsbehandling lige rundt om næste hjørne, ser det ud til, at vi nu står ved en milepæl. 

Kræftlægernes forhåbning – og forventning - er, at flere patienter vil få en bedre livskvalitet, og at flere vil leve længere på den ny medicin.

I efteråret 2016 blev immunterapien Opdivo godkendt som 2. linie-behandling til patienter med nyrekræft med spredning. Får man konstateret kræft får man bestemt behandling i en såkaldt 1. linje-behandling, og hvis kræften vokser, får man 2. linje-behandling.

I det internationale forskningsstudie, som lå forud for godkendelsen sammenlignede man effekt og overlevelse mellem Opdivo og et andet middel, der bruges ved spredning af nyrekræft, Afinitor. Man fandt, at patienterne reagerede markant bedre med Opdivo i forhold til Afinitor (25 procent versus fem procent) og en signifikant forlænget overlevelse (25 måneder versus 19,6 måneder). Der er tale om gennemsnitlige tal, hvor nogle lever langt længere.

Forskellig biologi og forskellig behandling

Siden godkendelsen i Danmark har omkring 100 nyrekræft-patienter fået Opdivo. Behandlingen er således stadig relativt ny, og det er derfor endnu for tidligt at udtale sig for sikkert om resultater og effekt. 

Men der er ifølge afdelingslæge og ph.d., Anne Kirstine Hundahl Møller, Herlev Hospital, ingen tvivl om, at introduktionen af de nyere former for immunterapi til behandling af nyrekræftpatienter er et stort skridt i den rigtige retning:

”Patienterne i studiet er udvalgt ud fra nogle helt særlige kriterier," fortæller hun.

Lægerne vil også udvælge, hvilke patienter der skal have behandlingen, men udvælgelsen er endnu mere streng i et forskningsstudie. Data fra forskningen er endnu ikke klar, og hun siger derfor, at det er for tidligt at udtale sig om effekten blandt blandt almindelige patienter.

"Det vi kan sige med sikkerhed er dog, at der er nogle patienter, som har haft fantastisk effekt af behandlingen med Opdivo – endda nogle, hvor man ikke kan spore sygdommen i kroppen længere. Men der er modsat også nogle patienter, som har fået behandlingen, hvor det er gået ganske hurtigt den forkerte vej. Vi har set særligt lovende resultater hos de patienter, som har en sarkomatoid komponent, en undergruppe, som tidligere har været svære at behandle – men igen er det individuelt, og det understreger blot, at patienterne har forskellig biologi,” siger Anne Kirstine Hundahl Møller.

Håndterbare bivirkninger 

På den baggrund konkluderer Anne Kirstine Hundahl Møller, at immunterapi stadig er en behandling med flere ubekendte. Der er altså stadig ganske meget, som lægerne endnu ikke ved om immunbehandling – og om hvordan patienterne skal udvælges.

”Vi er meget entusiastiske i forhold til, hvad immunterapi kan. Opdivo er godkendt som 2.linie-behandling til alle patienter, og hovedparten tåler behandlingen godt og har færre bivirkninger end ved andre præparater. Men der vil også være en gruppe, som ikke tåler eller tolererer immunterapien, for eksempel fordi deres almene tilstand er for dårlig, eller fordi de lider af en sekundær sygdom – det kan være en autoimmun sygdom. Og der opstår af og til bivirkninger, som kan være alvorlige eller endda livstruende for patienterne. Men langt de fleste af de bivirkninger, vi indtil nu har set ved behandling med Opdivo, har dog været håndterbare,” understreger Anne Kirstine Hundahl Møller.  

Autoimmune sygdomme dækker over både ret hyppige sygdomme som type 1-diabetes, psoriasis og leddegigt til mere sjældne tilstande som Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) og Sjögrens sygdom. Samlet set lider ca. 300.000 danskere af en autoimmun sygdom.

Forhåbningen er at knække kurven

Opdivo er kun startskuddet til den fremtidige immunbehandling af nyrekræft, som har spredt sig. Til sommer forventes en lovende kombinationsbehandling af to immunpræparater, Opdivo og Yervoy, godkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder EMA - og herefter er forventningen, at behandlingen vil blive godkendt af det danske Medicinrådet som 1.linie-behandling til danske nyrekræft-patienter med mellem eller dårlig prognose. I forskningsstudiet med navnet CheckMate-214 (se faktaboks nederst i artikel) har man fundet et bemærkelsesværdigt højt antal patienter, som blev helt raske – ni procent. Forventningerne til behandlingen er derfor ganske høje, og Anne Kirstine Hundahl Møller kalder den kommende behandling for et vendepunkt inden for behandlingen af nyrekræft. 

Men hun understreger, at der ved kombinationsbehandlingen vil være patienter, som på grund af dårlig almen tilstand eller konkurrerende lidelser vil være for svage til at modtage behandlingen:

”Kombinationsbehandlingen er mere giftig end Opdivo alene, men vores forhåbning er, at vi med netop den behandling i hvert fald vil være i stand til at knække kurven, at flere patienter opnår bedring af sygdommen - og at flere bliver det, vi kalder langtidsoverlevere,” siger hun.

 

LÆS OGSÅ:

 

Fakta om CheckMate-214

 

  • CheckMate-214 er et fase-3-studie, hvor effekt og sikkerhed ved behandling med Opdivo (indholdsstof nivolumab) og Yervoy (indholdsstof ipilimumab) til ikke-tidligere behandlede patienter med nyrekræft med spredning er sammenlignet med Sutent (sunitinib). 
  • 1.096 nyrekræftpatienter fra et stort antal centre indgik i studiet, heriblandt 29 patienter fra de tre danske centre i Aarhus, Odense og Herlev. Undersøgelsens deltagere blev inddelt efter sygdommens sværhedsgrad i favorable, intermediære og højrisikopatienter. De co-primære endepunkter blev analyseret blandt intermediær og højrisikopatienterne. 
  • Opdivo/Yervoy versus Sutent medførte en responsrate på 42 procent mod 27 procent. 
  • Tilsvarende var verlevelsen uden forværring 11,6 måneder versus 8,3 måneder med Sutent. 
  • Den mediane overlevelse var signifikant forlænget. 
  • Ni procent fik komplet respons - altså helbredt, mod en procent af de Sutent-behandlede patienter. 
  • Særligt interessante resultater blev set blandt de PD-L1 positive, intermediære- og højrisikopatienter, hvor 16 procent blev helbredt og overlevelsen uden forværring var 22,8 måneder.  

 

Kilder: Anne Kirstine Hundahl Møller, Center, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital, Dagens Medicin

 

 

Sådan behandles nyrekræft med spredning

RADS-guidelines er en behandlingsvejledning til læger om, hvordan de medicinsk skal nyrekræft, som spreder sig. Behandlingsvejledningen er fastsat af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS (der nu er nedlagt, men hvis anbefalinger det nuværende Medicinrådet arbejder ud fra). Anbefalingerne foreligger på baggrund af internationale guidelines og evidens.

Formålet med RADS-guidelines er at sikre enighed om behandling blandt læger i hele landet  – herunder at definere, hvilke lægemidler, der er ligestillede og har identisk effekt.

RADS-guidelines er vejledende, og den anbefalede behandling vil altid afhænge af patientens almene tilstand og sygdomsbillede.

Nyrekræft med spredning behandles tre steder i Danmark: Aarhus, Odense og Herlev.

1. linie-behandling af metasterende nyrekræft for alle tre prognose-grupper (god, intermediær og dårlig) er i øjeblikket den såkaldte proteinkinase-hæmmer Votrient (indholdsstoffet pazopanib). Produktet har ikke helbredende effekt, men kan sikre en bedre progressions-fri overlevelse (overlevelse uden tilbagefald). Der findes flere andre ligeværdige produkter på markedet, blandt andet Suntent. Votrient er valgt ud fra en bedre bivirkningsprofil.

2. linie-behandling for patienter med metasterende nyrekræft er i øjeblikket immunterapien Opdivo - eller Cometriq/Cabometyx, som er en ny proteinkinasehæmmer, der lig Opdivo har vist bedre respons og længere overlevelse end allerede godkendte præparater.

3. linie-behandling for patienter med metasterende nyrekræft vil ofte være Cometriq/Cabometyx, hvis patientens almene tilstand er god og hvis Opdivo er givet i 2. linie – og omvendt, hvis Cometriq/Cabometyx er givet i 2.linie. Man vil ligeledes overveje, om patienten kan indgå i et klinisk forsøg.

Langt de fleste patienter med nyrekræft har den undertype, som hedder ’clearcelle carcinom’. Men 20-25 procent kategoriseres som non-clearcelle-carcinom, der består af flere sjældne undertyper. Evidensen for behandling af patienter med non-clearcelle carcinom er sparsom og af lav kvalitet. I øjeblikket er der dog et større internationalt studie i gang netop for den patientgruppe. Endnu foreligger der dog ingen data. I øjeblikket er den anbefalede behandling Sutent - og virker det ikke, er anbefalingen Opdivo eller deltagelse i kliniske forsøg.

Kilder: RADS-guidelines, Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin og afdelingslæge, ph.d.,  Anne Kirstine Hundahl Møller, Herlev Hospital

 

 

Nyrekræft: Symptomer, årsager,

behandlingsmuligheder og prognose

I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 800 nye tilfælde af nyrekræft – og antallet er stigende.

Symptomer

Sygdommen bliver på grund af vage og ukarakteristiske symptomer ofte diagnosticeret sent i forløbe, når tumoren er blevet relativt stor - eller når kræften allerede har spredt sig til andre organer, ofte til lungerne, knoglerne eller hjernen.

Nogle, men langt fra alle, vil dog, inden kræften spreder sig, opleve nogle af de nedenfor listede symptomer:

Blod i urinen. Dette er det mest almindelige symptom, og man bør i dette tilfælde altid kontakte sin læge, også selv om det bare er sket en enkelt gang. Man kan godt have blod i urinen den ene dag og ikke den næste.

Smerter i siden, hvor nyren er, smerter i ryggen eller i flanken: De symptomer forekommer ofte, når tumoren i nyren er af en vis størrelse, og opdages ofte i forbindelse med udredning af uklare maveproblemer. Nogle gange, men dog sjældent, kan tumoren mærkes uden på kroppen.

Kraftigt forhøjet blodsænkning. Blodsænkningen er ofte kraftigt forhøjet ved nyrekræft.

Feber, nattesved, forhøjet blodtryk, vægttab og madlede er andre forekommende symptomer.

Symptomer fra andre organer: Nogle gange viser sygdomstegnene sig fra andre dele af kroppen for eksempel fra lungerne, lymfekirtlerne, leveren, skelettet eller hjernen. Det betyder, at kræften har dannet metastaser.

Årsager til nyrekræft

Rygning og overvægt betragtes som de væsentligste årsager til nyrekræft.

Rygning

Rygning øger med ganske stor sikkerhed risikoen for kræft i nyren – ligesom rygning i øvrigt øger risikoen for mange andre kræftformer.

Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år man har røget, og jo flere cigaretter man har røget dagligt. Selv om man er holdt op med at ryge, vil der stadig være en forhøjet risiko for at udvikle nyrekræft i adskillige år frem.

Overvægt

Overvægt øger ligesom rygning risikoen for at udvikle nyrekræft - og risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.

Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men sammenhængen mellem overvægt og nyrekræft skyldes formentligt, at overvægt og fedme påvirker kroppens hormonelle mekanismer. Forskydninger i for eksempel niveauerne af insulin og vækstfaktorer kan øge væksten af eventuelle kræftceller i nyrerne. Derudover øger overvægt risikoen for at få forhøjet blodtryk, og forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle nyrekræft.

Forskellige kemikalier, visse sygdomme, for eksempel type-1 diabetes - og i nogle tilfælde også arvelige forhold kan ligeledes øge risikoen.

Fysisk aktivitet og alkohol i moderate mængder nedsætter måske risikoen.

Men der behøver ikke at være en konkret forklaring. Kræft kan også udvikle sig, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag.

Behandling

Den mest almindelige behandling af nyrekræft er operation, hvor man får fjernet hele nyren eller en del af nyren. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium og din almene helbredstilstand. Alle behandlinger ved spredning har hidtil været at betragte som livsforlængende og ikke helbredende. Men afhængig af, hvor aggressiv kræften er, kan man sagtens leve et aktivt og godt liv i flere år på den livsforlængende behandling.

Hverken kemoterapi eller strålebehandling har i udgangspunkt god effekt på nyrekræft. Men flere nye lægemidler er kommet til inden for de sidste ti år og mange af dem er effektive til at bremse sygdommen.

De mest almindelige behandlinger for nyrekræft er forskellige former for såkaldte ’målrettede behandlinger’ eller immunterapi. Produkterne er målrettet kræften på celleniveau.

I øjeblikket er der desuden flere nye former for behandling mod nyrekræft på vej. Blandt andet den såkaldte Kryobehandling (frysebehandling), T-celle-behandling og behandling med en kombination af immunregulerende stoffer.

I forhold til immunterapi blev lægemidlet Opdivo godkendt til behandling af nyrekræft i 2016. Og i et nyt lægemiddelforsøg med en kombination af to immunregulerende stoffer – viser der sig endnu mere lovende resultater.

Prognose

Nyrekræft rammer ofte personer over 40 år. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen. Godt nok er der flere. der får stillet diagnosen end tidligere – men antallet af personer, der dør af sygdommen, er faldende.

Overlevelsen efter diagnosen nyrekræft er forbedret markant. Kræft i nyrerne er en alvorlig sygdom, fordi den ofte opdages ret sent i forløbet. Hvis operationen er vellykket og udført i tide, altså inden kræften har spredt sig, vil flere end 50 procent leve og have det godt mindst fem år efter operationen.

Hvis nyrekræften har spredt sig har der derimod været markant ringere prognoser. Behandlingen har indtil i dag været ’livsforlængende’ ved spredning. Men netop nu ser der ud til at være en udvikling inden for netop nyrekræft. I løbet af de seneste par år er behandlingen forbedret markant - og flere nye lovende behandlingsformer er på vej.

- Kilder: Kræftens Bekæmpelse, DaRenCa: ’Vi har nyrekræft’, American Cancer Society m.fl.

Emner: nyrekræft

Del artiklen med dine venner

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk