”Jeg synes, at det er en skamplet på et velfærdssamfund som det danske, at der tilsyneladende er så store regionale forskelle," siger Solveig Sværke.

Diabetes-patient: Nu knækker filmen snart

Københavns Kommune mener ikke, at Solveig Sværke skal have en flash glukosemåler som hjælpemiddel. Den er nemlig lidt dyrere i det lange løb end nåle og strips. Nu vil hun ansøge regionen – men er ikke optimist, for hun falder, som hun selv udtrykker det, ’uden for begge kasser og mellem to stole.’

Solveigs tro på, at systemet ser det hele menneske, og ikke bare på kroner og ører, er forsvundet. 

En dag i februar 2015 vågnede Solveig Sværke op på sit køkkengulv og kunne ikke bevæge sig. På grund af et pludseligt, voldsomt fald i blodsukkeret var hun besvimet, faldet og havde pådraget sig to brud på rygraden. Lægerne føjede derefter diagnosen osteoporose til den type 1-diabetes, som Solveig havde levet med siden 1984. På grund af sit uregerlige blodsukker har hun indtil nu stukket sig og målt sit blodsukker otte til ti gange i døgnet. For to måneder siden lånte Bispebjerg Hospital hende en flash glukosemåler, og i den periode har Solveig Sværke fået en langt bedre livskvalitet.

”Jeg har i mange år været vant til at måle mit blodsukker, hvis jeg vågner om natten. Jeg er nødt til at vide, om grunden til, at jeg vågner, er på grund af, at det er for højt eller for lavt. Det tager vel i alt tre minutter at bruge nål og strip, og jeg er nødt til have lyset helt tændt for at ramme rigtigt. Jeg har egentlig ikke været vant til at sove mere end fire timer ad gangen.”

Opadgående, nedadgående eller stabilt

Med den flash glukosemåler, som Bispebjerg Hospital har lånt hende, tager det ikke mere end 30 sekunder for Solveig Sværke at måle blodsukkeret, og hun kan endda gøre det i mørket. Desuden får hun en langt mere præcis indikation på, hvor blodsukkeret ligger - og så er det blevet hurtigere, at falde i søvn igen, fortæller hun. En pil på et oplyst display indikerer nemlig med det samme, om tallet er opadgående, nedadgående eller stabilt. Ifølge Solveig Sværke selv har det nye langt mere moderne og præcise måleudstyr givet hende en smule af sit gamle liv tilbage, og hun har nu i to måneder været i stand til at slippe en smule af bekymringen for pludselig og uden forvarsel at besvime.

Det slider på nerverne

Men kommunen er altså ikke lydhør. Glukosemåleren er for dyr, og desuden falder Solveig Sværke uden for den kategori af patienter, der normalt får tildelt måleren.

”Jeg er ergoterapeut, men har ikke arbejdet siden 2015 på grund af skaderne i min ryg. Jeg lever hver dag med bekymringen for at besvime og falde igen og brække nogle knogler. Det slider på nerverne. Får jeg flere alvorlige brud, så er jeg i tvivl om, om jeg nogensinde kommer på benene igen. Nu vil kommunen have mig i arbejdsprøvning. Det er egentlig fint nok med mig - men så forstår jeg slet ikke, at de ikke vil give mig en flash glukosemåler,” fortæller Solveig Sværke.

En skamplet på velfærdssamfundet

Næste skridt på den forhindringsbane, som Solveig Sværke føler, at hendes liv er ved at blive, er at kontakte patientvejlederen på Bispebjerg Hospital og høre, hvordan hun skal forholde sig for at ansøge regionen om en flash glukosemåler. Hun undrer sig dog en smule over, at hun ikke af hospitalet er blevet orienteret om, at den mulighed eksisterer, hvis man får et afslag fra kommunen.

”Lige meget hvordan jeg vender og drejer mig, så er fornemmelsen, at jeg kun gør det forkerte. Min eneste mulighed er nu at klage over afgørelsen til kommunen og derefter ansøge regionen - og håbe på, at jeg en dag får et ja. Og jeg har tænkt mig at blive ved, indtil den dag, det kommer,” fastslår Solveig Sværke.

Visheden om, at andre patienter i lignende eller samme situation bosat i andre kommuner af og til får en glukosemåler uden de store sværdslag, gør Solveig Sværke vred og ked af det og får hende til at føle sig forskelsbehandlet:

”Jeg synes, at det er en skamplet på et velfærdssamfund som det danske, at der tilsyneladende er så store regionale forskelle. Jeg ved, at hvis jeg flyttede nogle timer væk fra København og bosatte mig i en anden kommune, så ville mine chancer for at få en flash glukosemåler tildelt af kommunen være større. Blot det, at min situation tilsyneladende udelukkende bliver gjort op i kroner og ører og ikke ud fra en samlet vurdering af min situation, gør mig rasende. Jeg forstår det ganske enkelt ikke, og filmen knækker snart for mig.”

Emner: glukosemålere Københavns Kommune Solveig Sværke

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift