Forskerne kan se, at børn og unge med et højt langtidsblodsukker ser ud til at være dem, der også risikerer tidlig død. Heldigvis kan der gøres noget ved det.

Blodsukkerkontrol hos børn og unge kan sænke deres dødelighed som voksne

I et nyt dansk studie viser forskerne, at en blodsukkerkontrol allerede i barndommen og ud fra kun en enkelt måling tilsyneladende kan forudsige risikoen for dødsfald senere.

Samtidig har unge danskere med type-1 diabetes øget risiko for tidlig død, så kontrollen bør have et større fokus, mener forskeren bag.

Risikoen for tidlig død er fem gange forøget for unge danskere med type-1 diabetes sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Det er den triste konklusion på et nyt dansk studie, som Kristian Sandahl, der er læge tilknyttet Børne- og Ungeafdelingen ved Herlev Hospital, er hovedforfatter på. Han mener, at det er vigtig viden, der giver anledning til et øget fokus på blodsukkerkontrol:

”Det er vigtigt med opdateret viden om dødelighed, risikofaktorer og eventuelle dødsårsager, og vores resultater bakker op om tidligere forskning, der tyder på, at en god blodsukkerkontrol er væsentlig allerede fra sygdommens debut, fordi den kan mindske risikoen for følgesygdomme og død. Derfor er det vigtigt at sætte ind på det område,” siger han.

Det er kendt, at personer med type 1-diabetes har risiko for udvikling af diabetiske komplikationer i form af sygdomme i øjne, nyre, nerver og hjerte, og det har medført en betydelig øget dødelighed for personer med sygdommen. Men i 1994 viste en undersøgelse - Diabetes and Complications Trial-studiet, at forbedring af blodsukkerkontrollen nedsætter risikoen for diabetiske følgesygdomme, og det er blandt andet dette studie, de danske forskere stiller sig på skuldrene af.

Eneste betydelige markør

Forskerne er gået til værks ved at kigge på den standardiserede mortalitetsrate for personer med type 1-diabetes over en periode på 24 år, hvilket betyder, at man sammenligner med en køns- og aldersmatchet gruppe i baggrundsbefolkningen.

De har fulgt 720 børn og unge, svarende til 75 procent af børn og unge med type 1-diabetes under 20 år i 1989. Og forskerne kan se, at børn og unge med et højt langtidsblodsukker ser ud til at være dem, der også risikerer tidlig død.

”Det var langtidsblodsukker-værdien ved baseline i 1989, der viste sig at være den eneste betydelige markør for øget dødelighed. Sammenligner man to personer med blot en enkelt procents forskel i langtidsblodsukkerværdien målt i 1989, vil den med den højeste værdi have 38 procents højere risiko for at dø i observationsperioden,” forklarer Kristian Sandahl.

Han mener derfor også, at det er centralt, at lægerne bruger mest krudt på de børn og unge, der har det højeste langtidsblodsukker, især i de første år efter sygdommens debut.

Flere opnår behandlingsmålet

For Kristian Sandahl er resultatet af studiet især interessant, fordi langtidsblodsukkeret er en faktor, som det er muligt at ændre på. Og trods den triste nyhed om den væsentligt større dødelighed, opnår flere behandlingsmålet for langvarig blodsukkerkontrol i Danmark i dag, sammenlignet med i 1989, fortæller han. Men for ham at se kunne blodsukkerkontrollerne være langt bedre:

”Vores tese er, at man ud fra en enkelt måling kan få viden om nogle af de komplikationer, der vil opstå 24 år frem i tiden. Derfor er det helt centralt med hyppigere ambulante kontroller og et system, der når hele vejen rundt om børnene. Familierne skal have råd og vejledning om kost og motion samt have hjælp til at etablere de gode vaner, og det skal være muligt at give den nyeste og bedste medicin,” siger han og fortsætter:

”Vil man forbedre området, er der desuden et administrativt problem, for nye typer af medicin, flere behandlingstiltag og hyppigere kontroller koster penge. Nyere muligheder med den kontinuerlige insulinpumpe eller telemedicinsk overvågning og inddeling af personer er dyre, men gode løsninger,” siger han.

Men hvis man ikke sætter ind med bedre blodsukkerkontrol allerede i barneårene, er den skade, et højt langtidsblodsukker kan have forårsaget, irreversibelt. Også selvom man som voksen får god behandling og et lavere blodsukker, mener Kristian Sandahl.

”Kort sagt skal man årsagsbehandle frem for at symptombehandle.”

Bedre behandlingsmuligheder

Forskerne kan se, at tallene er bedre i den gruppe, de har undersøgt end i tidligere undersøgelse af lignende grupper. Det stemmer godt overens med, at behandlingen i dag er bedre, gennemsnittet for langtidsblodsukkeret er lavere og der findes mere intensive regimer at behandle ud fra, understreger Kristian Sandahl.

”Men jeg er ret overbevist om, at tallene kan blive forbedrede, og formentlig allerede er det, hvis vi sætter hårdt ind på bedre blodsukkerkontrol hos børn og unge,” konkluderer han.

Emner: Kristian Sandahl blodsukkerkontrol

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater
Kommerciel chef Anders From
Anders@medicinsketidsskrifter.dk
mobil: 29898690

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Anne-Line Budolfsen - sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater
Kommerciel chef Anders From
Anders@medicinsketidsskrifter.dk
mobil: 29898690

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift