”Jeg har aldrig tidligere hørt om type 3c diabetes – men i diabetesverdenen dækker det over det, vi kalder sekundær diabetes. Altså diabetes, som opstår som følge af en anden sygdom i pancreas,” fortæller Lise Tarnow.

97 ud af 100 patienter med overset diabetestype bliver fejldiagnosticeret

Patienter med overset diabetes-type bliver i 97 pct. af tilfældene fejldiagnosticeret. Ofte får de fejlagtigt at vide, at de har diabetes type 2.

Både diabetestyperne 1 og 2 har længe været kendt, men i et stort forskningsstudie fra University of Surrey har forskerne analyseret en overset type diabetes, som de kalder type 3c.

Type 3c-diabetes er forårsaget af skade, betændelse, tumorer eller kirurgiske indgreb på bugspytkirtlen.

Når en patient får skader på bugspytkirtlen, svækker det evnen til at producere insulin samt de proteiner, som er nødvendige, når patienten skal nedbryde sin kost. Det er blandt andet førdøjelsesenzymerne, som patienten mangler.

Forskningsstudiet viser, at patienter, som er ramt af diabetes type 3c udover at modtage behandling med insulin har glæde af at indtage fordøjelsesenzymer i tabletform i forbindelse medmåltider.

Fejldiagnosticeret med diabetes 2

Det nye studie viser, at de fleste af de patienter, som faktisk har diabetes type 3c, bliver fejldiagnosticeret med diabetes type 2. I studiet var det kun omkring tre procent af de deltagende patienter, som fik den korrekte diagnose – altså type 3c.

Studiet er det første, som undersøger, hvor hyppigt forekommende type 3c-diabetes er i en større befolkningsgruppe. Forskerne analyserede to millioner patientjournaler fra personer, som er bosiddende i England. Data blev trukket fra Royal College of Genrel Practitioners Research and Surveillance Database. Forskerne trak data ud, som handlede om diabetestilfælde, der optrådte i kølvandet på lidelser, som er relateret til bugspytkirtlen. Her var der tale om kræft, tumorer og kirurgiske indgreb i bugspytkirtlen.

Forskerne fandt ud af, at diabetes type 3c var mere almindelig end antaget blandt voksne mennesker. De kunne konstatere, at personer med type 3c-diabetes har dobbelt så stor risiko for at have dårlig blodsukkerkontrol. Derudover kunne forskerne se, at patienterne kunne have et fem-ti gange større behov for insulin, end hvad de fik - alt efter, hvilken bugspytkirtellidelse de havde.

Frembruddet af type 3c-diabetes kan ske lang tid efter, at der er sket skade på bugspytkirtlen. I mange tilfælde kan der gå op til ti år. Forskerne mener, at den forsinkelse kan være en direkte oversag til, at en skadet bugspytkirtel og frembruddet af diabetes ikke bliver kædet sammen – samt at patienten dermed ikke bliver diagnosticeret korrekt.

Det er naturligvis af afgørende betydning, at patienter med diabetes type 3c diagnosticeres korrekt, så de kan få den korrekte behandling. Studiet viser, at flere præparater ikke er effektive i behandlingen af diabetes type 3c. Derudover er fejldiagnoser spild af tid og penge - og en forkert behandling betyder, at patienten lever med for højt blodsukker.

Vi gør det udmærket i Danmark

Lise Tarnow, som er centerdirektør for Steno Diabetes Center Sjælland, fortæller, at i Danmark har vi et fornuftigt forhold til at behandle patienter med diabetes-typer, som er opstået på grund af sygdom i bugspytkirtlen:

”Jeg har aldrig tidligere hørt om type 3c diabetes – men i diabetesverdenen dækker det over det, vi kalder sekundær diabetes. Altså diabetes, som opstår som følge af en anden sygdom i pancreas,” fortæller Lise Tarnow.

Hun fortæller, at sekundær diabetes fortsat er en ret sjælden fugl på dansk jord, da det kun er 1,6 procent af diabetespatienterne, som får diagnosen.

”Typisk får vi mistanke ved at spørge patienten, om han tidligere har fejlet noget i bugspytkirtlen eller ved, at vi måler et enzym i blodet, som udskilles i forbindelse med akutte sygdomme i pancreas,” siger Lise Tarnow.

"Hvis der er mistanke om sekundær diabetes, kan patienten henvises til en specialafdeling, hvor vi vil måle kroppens egenproduktion af insulin med henblik på at vurdere behovet for insulin behandling. Er der er en væsentlig påvirkning af en stor del af bugspytkirtlen, vil det oftest være nødvendigt at starte behandling med insulin. Jeg synes, vi gør det udmærket i Danmark – men når det er sagt – så er det klart, at vi skal huske at tænke på denne sygdom og spørge patienten om tidligere sygdom i bugspytkirtlen. Særligt, hvis en patient med forventet type 2 diabetes ikke hurtigt bliver tilfredsstillende behandlet med tabletter,” siger Lise Tarnow.

 

 

Emner: 3c-diabetes

Del artiklen med dine venner

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk