"Jeg kunne alt i alt have lyttet mere til min krop," siger Sven Andersen.

Svens diagnose kom alt for sent: Hvorfor gik det så galt?

56-årige Sven Andersen er ingeniør med eget firma og har været vant til at lægge rigtig mange timer i sit arbejde. Og indtil for et års tid siden løb han en fast rute på 10 km hver søndag. Men en søndag for godt et års tid siden kom det første tegn en alvorlig sygdom.

En søndag i efteråret 2016 får Sven Andersen pludselig voldsomme rygsmerter på sin løbetur. Smerterne sidder midt i ryggen lige omkring lænden. Efter fem kilometer må han stoppe og tage hjem.

Han har stillesiddende arbejde, sidder dagligt mange timer foran computeren, så det er ikke første gang, han har ondt i ryggen. Han kan normalt få smerterne under kontrol med et par ture hos kiropraktoren eller nogle ture i svømmehallen.

Ingen af tingene hjælper ham denne gang. Han har stadig smerter og kan stadig ikke løbe.

Men nu er det vinter, og det fysiske aktivitetsniveau plejer at falde i takt med, at temperaturen når under frysepunktet.

Sven Andersen ignorerer rygsmerterne og fortsætter sin hverdag frem til januar i år, hvor han langt om længe går til lægen for at få en forklaring på de vedvarende, stærke smerter i ryggen.

”Jeg hører til de mænd, der normalt aldrig går til lægen. Men nu havde jeg også fået udslæt over hele kroppen,” fortæller Sven Andersen.

Hans praktiserende læge sender ham straks til røntgen af ryggen samt videre til en hudspecialist.

Røntgenfotografierne afslører intet unormalt. Hudlægen mener, der er tale om en allergisk reaktion, og han får en recept på en creme, der kan holde udslættet nede. Han får samtidig foretaget en allergitest, som ikke afslører nogen form for allergi.

Nu har han lægernes ord for, at der ikke er noget i vejen, selvom han stadig har stærke smerter i ryggen. Sven ”parkerer” problemerne frem til maj måned.

Når Sven tænker tilbage kan han godt se, at der har været nogle advarselslamper, der blinkede undervejs. Han er 186 cm høj og vejer normalt 92 kg.

Han har for mange år siden smidt sin badevægt ud, fordi han ikke ville lade sig tyrannisere af den. Men indimellem er han da steget op på vægten i svømmehallen. Det er efter en tur på vægten, han beslutter sig for at ændre kostvaner.

Han har godt nok tabt 10 kg. i løbet af det seneste års tid, men har tænkt, at det nok skyldtes det øgede fokus på, hvad han puttede i munden.

Han har også følt sig mere træt end normalt, men har tilskrevet det arbejdsmængden i firmaet.

I begyndelsen af maj i år beslutter Sven sig for, at der må ske noget. Han vil trodse rygsmerterne og melder sig ind i et motionscenter. ”Jeg følte mig slap og tænkte, jeg måtte se at komme i form.”

Sven har tidligere været i ret god fysisk form og har snildt kunnet løfte 130-140 kg. Det er ved at være længe siden, han har vægttrænet. Efter opvarming lægges 50 kg. på vægtstangen.

”Lige så snart jeg får vægtstangen på skuldrene og går ned i knæene, kan jeg mærke, der sker noget i den nederste del af ryggen. Det føles som om, noget går i stykker.”

Alligevel lykkes det Sven at rejse sig op med de 50 kg på skuldrene.

Øvelsen har dog været så hård ved ryggen, at det er svært at komme ud af sengen om morgenen. Et besøg hos kiropraktoren hjælper ikke på smerterne, så efter nogle uger går Sven igen til sin læge. Hun beslutter denne gang, at der skal tages nogle blodprøver.

Da det viser sig, at Svens blodprocent kun er 5,5, sender hans læge ham direkte til den medicinske modtagelse på et københavnsk hospital. Vi er nu nået frem til den 23.maj.

På grund af travlhed får han lov at ligge i en seng på modtagelsen uden hverken vådt eller tørt eller smertestillende i mange timer. Ingen ser til ham. ”Da jeg til sidst insisterer på at tage hjem, kommer der endelig en læge for at udskrive mig. Lægen synes, at det er en god idé at tage hjem og fortæller mig, at jeg bør tage noget jern for min anæmi og gå til fysioterapi for min ryg. Det er lige den besked, jeg gerne vil have, for så fejler jeg jo ikke noget alvorligt!”

Det aftales endvidere, at han enten skal tage kontakt til egen læge eller komme tilbage til hospitalet dagen efter for at få taget yderligere blodprøver.

”Jeg tager også hen på hospitalet dagen efter, men da vil de ikke modtage mig, fordi jeg ikke har en ny henvisning fra min læge. Så opgiver jeg og ringer i stedet til fysioterapeuten og får en tid.”

Den 1. juni under et besøg hos fysioterapeuten bliver Sven Andersen bedt om at lave nogle foroverbøjninger. Øvelsen er meget, meget smertefuld.

Dagen efter får han ekstreme smerter i ryggen og kan ikke røre sig. Svens kæreste ringer 1813, og han bliver transporteret til et københavnsk hospital. Efter en uges indlæggelse bliver han overført til hæmatologisk afdeling på Rigshospitalet, hvor lægerne stiller diagnosen knoglemarvskræft (myelomatose) og rygsammenfald.

Sven Andersen bliver straks sat i behandling med kemoterapi.

I øjeblikket venter Sven på en knoglemarvstransplantation. Hans ryg bliver aldrig som før. Der er ingen mulighed for operation. I stedet gælder det om at undgå flere sammenfald i rygsøjlen. Han skal skåne ryggen og må højst løfte fem kg.

I dag er han gået på halv tid på grund af diagnosen.

”Jeg har jo tænkt lidt over, hvorfor det er gået så galt. Hvorfor fik jeg ikke diagnosen allerede tilbage i januar, da jeg første gang gik til lægen? Hvorfor fik jeg ikke taget nogle tests, før min ryg nåede at afkalke så meget, at min rygsøjle faldt sammen?

Jeg tror egentlig, at min egen læge har gjort, hvad hun kunne. Hun fik mig jo sendt videre, men det er mit indtryk, at systemet er presset. Der er ingen tid til eftertanke. Men jeg føler også selv, jeg har et ansvar. Som mange midaldrende mænd er jeg ikke glad for at gå til lægen. Jeg har nok ventet for længe med at henvende mig med mine rygsmerter, og det skyldes sikkert, at jeg har en høj smertetærskel, fordi jeg har været vant til at træne hårdt, og også at jeg igennem årene af og til har haft rygproblemer. Jeg kunne alt i alt have lyttet mere til min krop. Men jeg regnede med, at jeg var unormalt træt, fordi jeg arbejdede for mange timer i døgnet, og at mit vægttab skyldtes mine nye kostvaner.”

Sven Andersen har fået masser af morfin, men prøver at trappe ud. Bivirkningerne er for store. Han er på det rene med, at han aldrig bliver helt smertefri og heller ikke kommer til at løbe igen.

”Men jeg kan cykle og gå. Jeg går nogle lange ture....”

 

Fakta om myelomatose

 

  • Myelomatose er en kræftsygdom i knoglemarven, også kaldet knoglemarvskræft. Sygdommen opstår i en særlig type hvide blodlegemer, kaldet plasmaceller. Myelomatose påvirker immunforsvaret og kan nedbryde knoglerne.
  • De hyppigste symptomer på myelomatose er smerter i knoglerne (ofte i ryg, arme og ben). Andre symptomer er tegn på blodmangel (f.eks. træthed og åndenød ved anstrengelse) eller gentagne infektioner, ofte i form af lungebetændelse.
  • Myelomatose kan ikke helbredes, men kan holdes i ro i kortere eller længere tid. Behandling rettet mod myelomatosen kan være kemoterapi, stamcelletransplantation, immunmodulerende behandlinger, proteasomhæmmere, antistoffer, lægemidlet panobinostat eller strålebehandling.
  • Symptomlindrende behandlingsmetoder afhjælper symptomer på myelomatose uden at ramme kræftcellerne. Det kan være strålebehandling, bisfosfonater, EPO, forebyggelse af infektion med immunglobuliner eller vaccination og smertestillende behandling.
  • Ca. 370 mennesker rammes årligt af myelomatose i Danmark.

- Kilde: Kræftens Bekæmpelse

 

Emner: hæmatologiske kræftformer myelomatose knoglemarvskræft rygsmerter hæmatologi Sven Andersen

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift