Patienter med tarmproblemer kunne have gavn af en fæcestransplantation, men det kan være svært at matche med de rette donorer.

Derfor er det svært at matche fæcesdonorer og patienter

Fæcestransplantation vinder frem som behandling af tarmbetændelse og måske også i fremtiden af andre tarmsygdomme, men det er vanskeligt at matche fæcesdonorer og tarmpatienter.

Der er store risici forbundet med fæcestransplantation, og håbet ligger til dels i fremtidige laboratoriedyrkede tarmbakterier, fortæller eksperter.

Fæcestransplantationer er efterhånden en populær behandlingsmetode til Clostridium difficile (en bakterie der forårsager diarré og tarmbetændelse), og der er også et håb om, at metoden i fremtiden vil kunne bruges til behandling af nogle former af Chrohns sygdom og Colitis ulcerosa. For alle tre sygdomme forholder det sig dog sådan, at der er vanskeligheder forbundet med at matche donor og modtager ved en fæcestransplantation, fortæller Andreas Munk Petersen, der er overlæge ved Gastroenheden på Hvidovre Hospital og for nyligt har holdt et foredrag om fæcestransplantation.

”Fordi vi alle sammen har vores helt egen, unikke sammensætning af tarmbakterier, er det svært at finde det perfekte match mellem donor og patient,” siger han og tilføjer, at er der tale om at finde fæcesdonor ved Crohns sygdom og Colitis ulcerosa er det yderligere vanskeligt, fordi man både skal forholde sig til genetik, immunforsvar og tarmbakterier. Når det kommer til Clostridium difficile handler det formentlig ikke om genetik og immunforsvar, men alene om tarmfloraen. For de to kronisk inflammatoriske sygdomme gælder det da også, at resultaterne af fæcestransplantationer ikke er helt overbevisende, mens der for Clostridium difficile er en høj helbredelsesrate.

Ikke noget andet valg

At finde den perfekte fæces til behandling af Clostridium difficile er dog heller ikke noget, man kan vide sig sikker på, fortæller professor og forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, Oluf Borbye Pedersen.

"Der vil altid være risici forbundet med fæcestransplantation, hvad angår smitte via donors afføring. Men ved svære tilfælde af tilbagevende og behandlingsresistente tilfælde af kronisk diarré forårsaget af Clostridium difficile bakterietyper, har man terapeutisk set ikke noget valg – og gentagne fæcestransplantationer er rapporteret at være effektive i ni ud af 10 tilfælde,” siger han.

Skjulte sygdomme

Én ting er, hvor ofte og hvor meget behandling med fæcestransplantation virker. En anden, om det fører til uønskede følgesygdomme.

”Som bloddonor skal man screenes for alverdens sygdomme såsom HIV og hepatitis, og som afføringsdonor er det noget af det samme. Men i tarmbakterierne kan der være skjulte sygdomme, som man ikke kan screene for,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Han henviser også til, at en kvinde, der med succes blev behandlet med fæcestransplantation I USA, kort tid efter blev overvægtig. Donoren var selv overvægtig, hvorfor der er mistanke om, at det kom fra donoren. Derfor skal man også være opmærksom på den slags, mener han.

Andreas Munk Petersen istemmer, at der er både kendte og ukendte risici ved fæcestransplantation:

”Vi kan screene for alle kendte sygdomme, men der findes mange sygdomme, vi ikke kender, og derfor er der potentielt set risiko,” siger han og fortsætter:

”Omvendt må man sige, at vores tarme er rigtig gode til at forsvare sig, så når effekten er så god som ved Clostridium difficile, må man se bort fra den lille risiko, der er for at overføre en sygdom. Det vil måske være en sygdom, der viser sig hos patienten om 20-50 år, og Clostridium difficile rammer oftest ældre mennesker. Derfor skal man opveje situationen og spørge sig selv, om det ikke er bedst med en transplantation, så de kan få en tålelig tilværelse.”

Fremtidens behandling på pilleform

Som et bud på, hvordan man opnår et bedre match mellem donor og modtager, peger Oluf Borbye Pedersen på, at en række forskere ved hjælp af forskellige metoder arbejder på at undersøge, om afføringsdonorer og afføringsmodtagere, der er matchet på bestemte vævstyper (HLA regioner) giver mere effektive resultater, end hvis der ikke er foretaget matching mellem donor og modtager. På mange måder kan det sammenlignes med de forhold man kender fra blodtransfusion og organtransplantation, forklarer han.

Selvom fæcestransplantation er et effektivt våben mod Clostridium diificile og måske kan blive det i forbindelse med de inflammatoriske tarmsygdomme, gør begge forskere sig store forhåbninger om, at fæcestransplantionerne vil kunne erstattes af laboratoriedyrkede tarmbakterier, der kan gives på pilleform. Det vil nemlig mindske risikoen for uønskede følgesygdomme.

”Der vil hele tiden være en stor usikkerhed, når det kommer til brugen af fæcestransplantation. Det problem vil ikke være til stede, hvis man har kontrol over, præcis hvilke bakterier, man overfører,” siger Andreas Munk Petersen.

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, diabetes, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater
Kommerciel chef Anders From
Anders@medicinsketidsskrifter.dk
mobil: 29898690

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, diabetes, sundhedspolitik
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
Louise Graa Christensen - diabetes, gastroenterologi
Sofie Stokholm Jakobsen - diabetes, gastroenterologi
Stine Mørkeberg - generelt, sundhedspolitik
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik
Anette Hagerup - sundhedspolitik
Jette Marinus - respiratorisk
Grit Blok - dermatologi
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Maibrit Jürs - reumatologi
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater
Kommerciel chef Anders From
Anders@medicinsketidsskrifter.dk
mobil: 29898690

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk