Mad er vigtig for din rehabilitering

Er du blevet udskrevet fra hospitalet, kan det være svært at overskue madlavning, især hvis du er ældre. Nyt projekt vil derfor tilbyde madkasser på recept.

Hvis du har været indlagt på sygehuset og har behov for genoptræning, kan det være svært at overskue at stå over kødgryderne. Men det er ikke ligegyldigt, hvis du skipper maden, for den mad du spiser er en vigtig del af din rehabilitering, mener førende eksperter på området. Den rigtige ernæring har stor betydning for din mulighed for at komme til kræfter efter en sygdomsperiode. Ellers kan det betyde, at genoptræningen bliver længere end nødvendigt, at din livskvalitet mindskes og i sidste instans kan det betyde dyre genindlæggelser.

Derfor har Sundheds- og Ældreministeriet netop afsat fem millioner kroner til Professionshøjskolen Metropol, der sammen med Albertslund, Vallensbæk og Silkeborg kommune samt Det Danske Madhus skal skabe bedre ældremad i det treårige projekt ’De gode madkasser’.

Det er især blandt den ældre del af befolkningen at der er et behov for, at maden kommer på recept på lige fod med medicin og træning.

”Smag, duft, konsistens og udseende er alt sammen vigtigt for, om vi får lyst til at spise den mad, vi får serveret, og i projektet vil vi finde bedre måder på at hjælpe vores ældre borgere gennem rehabiliteringsforløb. Vi sætter simpelthen madkasser på recept, for vi mener, at maden – og det at de ældre selv kan hjælpe til med at lave den - spiller en afgørende rolle både for appetitten og for livskvaliteten. På lige fod med at de ældre kan visiteres til f.eks. krykker, skal de også kunne visiteres til madkasser over en given periode og med det formål, at de kan klare sig derhjemme i længere tid også i forbindelse med madlavningen,” fortæller Lise Justesen, der er lektor, ph.d. på Professionshøjskolen Metropol.

Bedst at lave maden selv

I samarbejde med Det Danske Madhus, fysioterapeuter og ergoterapeuter vil projektet arbejde med at støtte de ældre i selv at kunne lave mad i eget hjem. Det kan være svært at overskue at købe ind og tilberede maden fra bunden efter et sygdomsforløb. Med madkasserne bliver det muligt for de ældre at springe flere led af madlavningsprocessen over alt efter behov, og der er det tværprofessionelle samarbejde med fysioterapeuter og ergoterapeuter især en fordel. Madlavning og madglæde hænger nemlig uløseligt sammen:

”Der er ganske enkelt brug for, at vi gør det lettere for vores ældre borgere at fortsætte med at kunne lave så meget mad som muligt selv. I projektet vil vi derfor eksperimentere med forskellige alternativer til de færdigpakkede måltider. Madkasserne vil for eksempel indeholde næsten færdiglavede måltider, som ikke helt er klar til at blive spist, men som måske skal skæres, snittes ellers anrettes afhængig af, hvad den ældre kan. Vi laver altså madkasser, der matcher den ældres behov og overskud,” forklarer Anne Marie Beck, der er docent på ernæring- og sundhedsuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol.

Om ’De Gode Madkasser’

- Projektet starter op den 1. september 2017 og slutter den 31. maj 2020

- Projektet støttes af Sundheds- og Ældreministeriet med 5 millioner kroner

- Samarbejdspartnerne udgør: Albertslund Kommune (hovedansøger), Professionshøjskolen Metropol, Silkeborg Kommune, Vallensbæk Kommune og Det Danske Madhus

- Madkasserne udvikles og afprøves i testkøkken hos Professionshøjskolen Metropol og fem-seks madkasser udvælges til næste fase på baggrund af resultaterne. I fase II opskaleres madkasserne til storproduktion hos Det Danske Madhus (DDM), hvorefter tre madkasser udvælges på baggrund af de tre kommuners primære indsatsområder, til afprøvning i et kontrolleret forsøg over otte uger. Her inddrages i alt 180 ældre borgere i de tre kommuner. Effekten af madkasserne evalueres i forhold til ernæringsstatus, madrelateret funktionsevne, livskvalitet og måltidsoplevelse.

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift